Undgå blafrende undertage
Nyt erfaringsblad fra BYG-ERFA vejleder i hvordan undertage af banevarer monteres korrekt.
Forkert montage af undertage udført af banevarer kan i blæsevejr medføre så kraftig blafring, at det medfører betydelige støjgener for husets beboere. Desuden indebærer blafringen risiko for, at undertaget beskadiges, når det slår mod bindere, lægter eller trækbånd.
I erfaringsbladet ”Undertage af banevarer - blafring, støjgener og utætheder” beskrives, hvordan støjgener og ødelæggelser dels, kan forebygges ved omhyggelig projektering og udførelse og dels begrænses i allerede udførte undertage. Sidst men ikke mindst oplyses hvilke undertagstyper der ikke blafrer.
” Undertage af banevarer - blafring, støjgener og utætheder” [Erfaringsblad (47) 09 12 18] indgår i BYG-ERFAs temamappe om ”Undertage og tagkonstruktioner”.
Hold din byggetekniske viden ajour – lær af andres erfaringer - tegn et BYG-ERFA abonnement!