Unfair kamp om varmemåler-markedet

Unfair kamp om varmemåler-markedet

Brunata og adm. direktør dømt til at betale over to mio. kr. til konkurrenten Ista efter falske anklager.

Brunata og adm. direktør dømt til at betale over to mio. kr. til konkurrenten Ista efter falske anklager.

Af Lars Solberg

Det danske marked for varmemålere på radiatorer er i hvert fald ikke styret af hemmelige karteldannelser. Det må være den positive version af en aktuel dom i Sø- og Handelsretten, der er den foreløbige afslutning på et opgør mellem de to dominerende firmaer på det danske varmemålermarked, Brunata A/S og Ista Danmark A/S (tidligere Viterra og Clorius).

Brunata blev fundet skyldig i uretmæssigt at have beskyldt Ista for at sælge et ulovligt produkt. Sagen koster Brunata over to mio. kr. i bøder og erstatninger.

De stridende firmaer, der begge sælger varmemålerprodukter og – servicer, sidder på

omkring 75-80 procent af det danske marked. Et marked, der er eksploderet i størrelse grundet en ny lov, der kræver individuel varmemåling.

Brunata og Brunatas adm. direktør og medejer Jens Peter Fischer Hansen blev af Sø- og Handelsretten kendt skyldig i overtrædelse af markedsføringsloven ved at have fremsat ubegrundede beskyldninger mod konkurrenten Ista Danmark.

Dommen koster Brunata A/S og Jens Peter Fischer Hansen bøder på henholdsvis 100.000 kr og 50.000 kr. Endvidere skal Brunata betale en erstatning på to mio. kr. plus renter til Ista Danmark.

Den store erstatning skyldes, at retten mener, at Brunatas udtalelser har medført et dyk i

salg af et Ista-produkt.

Oprejsning

Produktet, det handler om, er en tysk varmemåler fra Ista kaldet Doprimo 2, som Brunata på deres hjemmeside påstod ikke var typegodkendt til brug i Danmark.

Påstanden blev også aktivt fremført af Brunatas adm. direktør, Jens Peter Fischer Hansen.

Ista Danmark reagerede ved at bringe sagen for retten for at få oprejsning og for at stoppe det, de følte, var et direkte og ulovlig angreb på deres forretningsområde.

Og Sø- og Handelsretten har givet Ista Danmark medhold; både i at Ista er blevet uretfærdigt behandlet, og i at Brunata har chikaneret Ista i forhold til markedet.

Retten skriver blandt i sagsreferatet i dombogen om Brunatas påstande:

- Meddelelserne må antages at have medført, at kunderne i betydeligt omgang afholdt sig fra at installere Ista-målere eller udskifte deres målere med Ista-målere og i stedet benyttede Brunatas produkter. Dette må anses for en tilstræbt følge af meddelelserne. Efter den konkurrencesituation, der var på området, måtte Brunata også være klar over, at meddelelserne var egnede til at medføre en betydelig markedsforstyrrelse.

Billedtekst:

Denne lille varmemåler har været centrum i en hidsig magtkamp mellem de to førende varmemåler-virksomheder i Danmark. – Foto: Ista Danmark.

26/1 2006
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød