Unge klar til DM i Skillsfr venstre smedefaglærer Mikael Kejlstrup, klejnsm

Unge klar til DM i Skills

22 elever fra erhvervsskolen Tradium og grundskolerne i Randers glæder sig til DM i Skills - De vil vise, hvad de kan med både hoved og hænder

Kleinsmede og elektrikere, tømrere og hg-elever- unge inden for i alt 37 forskellige fag fra hele landet er nu udtaget og klar til at stille op til DM i Skills - Danmarksmesterskabet for erhvervsuddannelser, hvor det gælder om at blive den bedste inden for sit fag. DM i Skills løber af stablen i Aarhus Kommune i NRGI Park & Arena den 24.-26. januar..

Fra erhvervsskolen Tradium i Randers deltager 16 erhvervsskoleelever og seks 9.klasses elever fra grundskolen i Randers Kommune.

De unge glæder sig

De unge har været igennem skolemesterskaber og regionsmesterskaber for at kvalificere sig. Og det er en flok unge, der glæder sig til at gøre deres bedste - og ikke mindst vise deres fag frem. De er meget ivrige efter at vise, at det ikke bare kræver gode hænder, men også et godt hoved at tage en erhvervsuddannelse og blive den bedste inden for sit fag.

- Jeg glæder mig. Det bliver en kæmpe oplevelse at deltage i finalen ved DM i Skills, siger tømrerlærling Mads Bøgelund Larsen, der er i lære hos Buus Totalbyg A/S i Bjerringbro.

Øvrige deltagere fra de tekniske erhvervsuddannelser på Tradium er klejnsmedelærling Anders Weiss fra Bødker Smede- & Maskinværksted i Randers og elektrikerlærling Morten Matthiesen Bork, Kirchheiner El-Teknik i Tønder.

Har været i hård træning

I år er det første gang, at detailhandel er med i konkurrencerne ved DM i Skills - Danmarksmesterskaberne for erhvervsuddannelser. Tradium Mariagerfjords hg-afdeling deltager i konkurrencen med to grupper.

Alle de unge har øvet og trænet hårdt op til DM, så de er kampberedte:

- Der vil blive knoklet intenst i alle tre dage, ind til vinderne inden for de forskellige fag er fundet og bliver hyldet ved en præmieoverrækkelse med Hans Kongelige Højhed Prins Joachim om lørdagen. På Tradium håber vi, at vi får en vinder med på podiet, siger vicedirektør Lars Michael Madsen, Tradium.

Stafet og kæmpe heppekor

DM i Skills afholdes for at skærpe de unges faglige niveau og pleje de store talenter, der er inden for håndværksfagene. Men en vigtig del af Danmarksmesterskaberne er også at sætte fokus på det store og spændende udvalg af erhvervsuddannelser, der findes. Derfor glæder alle fag sig også til at møde de mange grundskoleelever, som plejer at gæste DM i Skills med deres egen konkurrence, Skills Stafet. Her er Randers repræsenteret af 9.b fra Rismølleskolen og 9.a fra Randers Realskole, som har kvalificeret sig til finalen.

- Vi synes jo, at vi kan levere Danmarks bedste uddannelser, og at vores mere end 20 ungdomsuddannelser byder på mange spændende fremtidsmuligheder. Så det glæder vi os til at vise frem, så vi forhåbentlig kan inspirere de mange unge, der nu skal vælge ungdomsuddannelse, siger vicedirektør Lars Michael Madsen, Tradium.

Udover de 22 deltagere sender Tradium mere end 400 elever fra skolens forskellige grundforløb til DM i Skills som heppekor.

- jhn

Fakta om DM i Skills 24.-26.januar

Ved DM i Skills 2013 er der mange stande, hvor man kan få vejledning og prøve flere af fagene. Og der etableret et Speakers Corner, hvor elever fra flere af fagene vil fortælle om deres uddannelse. Derudover vil der bl.a. være store modeshows at overvære. Så alt i alt bliver der masser at se på, når DM i Skills 2013 åbner dørene i NRGI Park & Arena 24.-26. januar.

Det er i tredje år i træk, at DM i Skills afholdes, og der er gratis adgang til arrangementet.

18/1 2013
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød