Vådrum - gulvafløb og afløbsledninger
Sådan udføres installation af gulvafløb og afløbsledninger korrekt
Det er vigtigt at en afløbsinstallation er konstrueret korrekt, herved minimeres risikoen for efterfølgende skader som fx indtrængning af vand i afretningslaget.
BYG-ERFA har udgivet et nyt erfaringsblad ”Vådrum – gulvafløb og afløbsledninger” (50) 101130, bladet gennemgår krav og anbefalinger til udførelse af gulvafløb i vådrum, og beskriver almindeligt anvendte løsninger til udførelse af gulvafløb i forbindelse med renoveringsarbejde.
I bladet gennemgås gulvafløbets placering i vådrum og valg af gulvafløb, desuden gennemgås både afløb i lette og tunge gulvkonstruktioner og det beskrives hvordan man som udførende sikrer sig, at alle krav bliver overholdt.
Både miniafløb og de nye afløb, som er beregnet i montering op mod væg eller i hjørner beskrives.
Slutteligt gennemgås hvordan den udførende skal forholde sig ved renoveringsopgaver.
Der kan hentes mere viden i erfaringsbladet "Vådrum – gulvafløb og afløbsledninger” som indgår i BYG-ERFAs tema om: Vådrum.
Hvis du ikke allerede har et BYG-ERFA abonnement, kan du med fordel bestille abonnement 2011 nu, læs mere på byg-erfa.dk/abonnement