Vandleg i kommunalt vandreservoirHøje-Taastrup Kommune har udviklet Vandaktivitetss

Vandleg i kommunalt vandreservoir

Vandaktivitetspark i tilknytning til enormt regnvandsbassin i Høje-Taastrup Kommune

Mange danske kommuner vil i de kommende år blive nødt til at udvide eller anlægge nye regnvandsbassiner, der skal kunne rumme vand fra de stadig flere kraftige regnskyl, der forventes at blive resultatet af de kommende års klimaforandringer.

I Selsmosen i Høje-Taastrup Kommune ligger et af de vandreservoirer, der skal udvides væsentligt. Men Høje-Taastrup Kommune ønskede ikke at inddrage dele af Selsmosens grønne arealer kun for at skabe et kedeligt teknisk anlæg. Derfor blev Lokale- og Anlægsfonden bedt om rådgivning om, hvordan et nødvendigt vandreservoir samtidig kunne blive et rekreativt og aktivt samlingspunkt i Høje-Taastrup Kommune, der også vil blive en attraktion udenfor kommunegrænsen.

Fonden har efterfølgende besluttet også at støtte projektet økonomisk med 2 mio. kr. Den endelige pris for det udvidede vandreservoir er endnu ikke på plads, men vandaktivitetsparken alene løber op i 18 mio. kr.

”fortsættes…”

Når det udvidede regnvandsbassin med vandaktivitetspark står færdigt, vil de grønne flader være afløst af en blå park med fokus på at udnytte anlægget aktivt til leg, bevægelse og læring.

Blandt de mange aktiverende tilbud vil være vandlegeplads med hånddrevne vandkanoner og vandlabyrinter, klatrebro og tømmerflåder. Der vil blive anlagt sportsorienterede faciliteter som en kajakpolobane og et strandområde til fx beachvolley. Endelig vil tre bassiner med vandplanter blive en spændende kontrast til Selsmosens øvrige bevoksning. Dette område vil kunne bruges i skoleundervisningens biologitimer.

Selsmosen er beliggende i Taastrup by nær station, folkeskole, almene boligbebyggelse og parcelhuse. Kommunen har i de senere år foretaget en boligsocial indsats i området og har derfor også udviklet dette projekt sammen med en række lokale interessenter. Vandaktivitetssparken er udviklet i samarbejde med Force4 Arkitekter.

Om projektet siger Michael Ziegler, borgmester i Høje-Taastrup Kommune:

- Vi har været nødt til at udvide vandbassinet i Selsmosen af hensyn til de større regnskyl i fremtiden. Det ønskede vi ikke skulle formindske områdets rekreative værdi. Derfor bad vi Lokale- og Anlægsfonden om inspiration, rådgivning og støtte til, hvordan man kunne skabe et helt nytænkende og aktivt miljø omkring et ellers kedeligt teknisk anlæg. Resultatet bliver en vandaktivitetspark, der vil blive attraktiv også for folk udenfor Høje-Taastrup Kommune.

Torben Frølich, direktør i Lokale- og Anlægsfonden, siger om projektet:

- I Danmark kommer vi i de kommende år til at investere massivt i vandreservoirer på grund af klimaforandringerne. Det kan meget hurtigt ende med en række anlæg uden andet end ”teknisk værdi”. Det er vigtigt for Fonden at vise, hvordan man kan skabe nyt og aktivt liv i ellers ”døde” områder. Med vandaktivitetsparken i Selsmosen i Høje-Taastrup viser vi med et eksempelprojekt, hvordan sådan et anlæg kan udnyttes aktivt og rekreativt.

tøtte

2/9 2009
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød