VANDPLUS-byer er udvalgt

VANDPLUS-byer er udvalgt

Fire projekter til i alt 12 millioner skal vise, hvordan skybrud kan skabe sjovere og bedre byrum

Klimatilpasning er meget mere end kloakrør under jorden og kedelige render, som samler affald og står ubrugte hen, når det ikke regner.

Det skal Viborg, Gladsaxe, Solrød og Frederiksberg demonstrere med fire projekter i løbet af det næste år, når de fire kommuner i tæt samarbejde med deres forsyningsselskab og et stærkt felt af rådgivere tager hul på udviklingen og realiseringen af klimainitiativet VANDPLUS.

 - Projekterne viser, at hvis man er kreativ, så kan klimatilpasning have stor værdi for indbyggerne i byerne. Når man samtidig tænker grøn byudvikling ind i en større sammenhæng, så kan der skabes rekreative områder og nye muligheder i byerne, samtidig med at vi undgår dyre og ødelæggende oversvømmelser. Det har et enormt potentiale i forhold til at fungere som inspiration for både andre danske byer og ikke mindst for udlandet, siger miljøminister Ida Auken

12 millioner til projekterne
Bag VANDPLUS er et partnerskab mellem Lokale og Anlægsfonden og Realdania, der i samarbejde med Naturstyrelsen uddeler 12 millioner til udvikling og anlæg af de fire demonstrationsprojekter. De fire projekter er udvalgt, fordi de udgør eksempler på en række typiske steder og byrum, hvor investeringer i klimatilpasning kan skabe helt nye værdier for borgerne og byerne.

Vandpark og eksperimentarium
I Viborg skal et stort klimatilpasningsområde udvikles til byens nye rekreative vandpark og være linket mellem den historiske by og et kommende boligområde.  I Gladsaxe skal klimatilpasning vise, hvordan et traditionelt idrætscenter kan udnytte udendørsarealerne til uformelle aktiviteter med særligt fokus på piger og ældre. I Solrød skal et typisk overskudsareal omdannes til et kombineret regnvandsbassin og nyt shared space for områdets beboere og gymnasium.  Og i Frederiksberg skal Lindevangsparken vise, hvordan en traditionel bypark kan bringes up to date som klimaeksperimentarium og tænkes sammen boligsociale indsatser.

Torben Frølich, direktør i Lokale og Anlægsfonden, siger:

- De udvalgte projekter rummer alle potentiale, der kan inspirere andre til at udvikle klimatilpasningsprojekter, som også kan bruges rekreativt og til forskellige aktiviteter. Med VANDPLUS håber vi at se næste generation af innovative tekniske anlæg, som kombinerer regnvandshåndtering med aktivitet og bevægelse.

Skaber aktivt byliv
Også Flemming Borreskov, adm. direktør i Realdania, ser store perspektiver i VANDPLUS:

- For os er det afgørende, at klimatilpasning også skaber en rekreativ og social merværdi. Med VANDPLUS ønsker vi at sikre, at de kommende års massive investeringer ikke blot bliver brugt til populært sagt – kæmpe rør under jorden, men at kommuner og forsyningsselskaber tænker i at udforme  funktioner, så de samtidig kan medvirke til at opgradere vores bymiljøer, skabe et aktivt byliv og øge livskvaliteten for alle.

VANDPLUS-projekterne vil i løbet af de næste måneder blive udviklet i samarbejde med partnerskabet, Naturstyrelsen og et særligt advisory board bestående af en række eksperter inden for byrum, vandteknisk viden, bevægelse og organisering. Og projekterne præsenteres på en åben og gratis konference d. 5. september 2013.

-jhn

  

15/4 2013
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød