Vejbroer i reparations-alderenKommunerne skal til lommerne for at indhente vedli

Vejbroer i reparations-alderen

Kommunerne skal til lommerne for at vedligeholde vejbroerne i acceptabel standard

Det er at tage munden for fuld at betegne tilstanden af de danske vejbroer som livsfarlig. Men det er en uomtvistelig kendsgerning, at især mange kommunale vejbroer er i en vedligeholdelsesmæssig tilstand der fordrer, at der afsættes midler til nødvendige reparationer inden for en overskuelig årrække.

I mange kommuner har vedligeholdelsen af vejbroerne været sat på vågeblus i flere år. Den kommunale indsats på området sammenlignes ofte med den manglende indsats på kloakområdet, hvor der også er konstateret et kolossalt vedligeholdelsesefterslæb

Direktør Peter Svendsen fra det rådgivende ingeniørfirma Broconsult, der gennemfører generaleftersyn og tilstandsvurderinger af bl.a. broer, vurderer, at mange af de dårligste vejbroer befinder sig i de gamle landkommuner:

- Broernes kvalitet svinger meget fra storkommune til storkommune. Nogle kommuner har rigtig godt styr på vedligeholdelsen. Men nogle af mest nedslidte broer befinder sig i små, fattige landkommuner, hvor det var vejformanden, som kørte rundt og inspicerede og syntes, at det så da meget godt ud, siger Peter Svendsen til ingenioren.dk

”fortsættes…”

Tilstandsvurderingen af vejbroer er en løbende proces, der har til formål at give kommunerne overblik over de enkelte broers tilstand. Vurderingerne foretages som oftest af private rådgivende ingeniørfirmaer og det er herefter op til de kommunale politikere at beslutte om de kan eller vil følge anbefalingerne i tilstandsvurderingen.

Tilstandsvurderingen gennemføres på grundlag af forskrifter i et fælles vejregel-kompleks – for broers vedkommende gælder det reglerne i ”Eftersyn af bygværker”

Ved eftersynene får hver enkelt bro tilstandskarakterer. Tilstandskarakteren kan normalt beskrives ved følgende:

Karakter 0: Helt ubetydelige forhold. Ingen eller få skader. Konstruktionselementets tilstand svarer til et nykonstrueret element

Karakter 1: Kun mindre tegn på nedbrydning. Skader kan forekomme

og udvikles over mange år. Ingen udbedring nødvendig, da konstruktionselementets

tilstand stort set svarer til et nykonstrueret element.

Karakter 2: De forekommende skader befinder sig på et lavt udviklingsniveau,

eller der forekommer enkelte, fuldt udviklede skader. Udbedring bør kun udføres lejlighedsvist, idet der kan gå flere år, før elementets funktion ikke længere er opfyldt.

Karakter 3: Skaderne har udviklet sig til en sådan tilstand og har et sådant omfang, at der er risiko for, at elementet inden for kort tid ikke længere kan opfylde sin funktion. Udbedring inden for nogle få år må således forventes at være nødvendig.

Karakter 4: Elementet er svært nedbrudt, således at elementets funktion snart ophører - hvis det ikke allerede er sket. Udbedring er påkrævet inden for den nærmeste tid.

Karakter 5: Elementet er fuldstændigt nedbrudt og dets funktion er ophørt.

Udbedring er påkrævet øjeblikkeligt.

Karaktererne er 0-2 normalt en teknisk acceptabel tilstand, og karaktererne 3-5 en uacceptabel tilstand. Ved karaktererne 0-2 er udbedring normalt ikke påkrævet, mens karaktererne 3-5 kræver udbedring med tidsmæssig prioritering stigende med karakteren. Udbedring af hensyn til sikkerhedsmæssige forhold kan dog være påkrævet ved lavere karakterer og bør ofte udføres inden for kort tid.

Se regler for eftersyn af bygværker her…

22/4 2009
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød