Ventilation i fysik-lokalet
Eksperimenter med gas, syre og kemikalier i naturfagstimerne er ikke uden risiko for lærere og elever i landets folkeskoler
I dette skoleår er der ikke risiko for luftvejsgener i fysiktimen. I hvert fald ikke, hvis man er elev eller lærer på en af de 16 skoler i Århus, som Bravida Danmark har udført sikre ventilationsløsninger til.
Bravidas koncept betyder, at ventilationen automatisk går i gang, når der tændes for gassen. Det kan lyde enkelt, men det er det ikke. Ole Sørensen er VVS serviceleder hos Bravida Danmark og projektansvarlig for moderniseringen af naturfagslokalerne i Århus Kommune. Han forklarer:
- Der er meget strenge sikkerhedskrav på området. Vi skal rette os efter ikke færre end fem myndigheder, blandt dem Arbejdstilsynet og Sikkerhedsstyrelsen med F-Gasregler for under-visningsbrug. I designfasen har vi samarbejdet med deres rådgivere, for at kunne levere holdbare helhedsløsninger, og skolerne er meget tilfredse med vores koncept.
”fortsætter…”
Århus Kommune har valgt Bravida til at skabe sikkerhed i naturfagslokalet i indtil videre 16 ud af kommunens 51 folkeskoler. Pengene til udbedring af sikkerhedsforholdene er dels kommet fra kommunens egen kasse, dels fra regeringens naturfagspulje til renovering af naturfagslokaler.
En af de skoler, der har fået glæde af løsningen fra Bravida er Skjoldhøjskolen. Teknisk servicechef Jahn Sørensen på skolen fortæller:
- Vi har fået en enkel, funktionel installation uden synlige ledningstræk. Styringsredskaberne er avancerede, men for lærerne er anlægget let at overskue til hverdag.
Bravida gør meget for at forklare lærerne om de mange installationer i naturfagslokalet, så det bliver nemt for dem at omgås anlægget til hverdag. Ole Sørensen siger:
- Det er vigtigt med en klar instruktion. Vi tager ud til skolerne for at vise på stedet, hvordan anlægget bruges. På Skjoldhøjskolen har vi desuden hængt anvisninger til anlægget op i en simpel aluminiumsramme lige ved siden af betjeningspanelet. Sådan en ramme bliver ikke væk og er en både enkel og billig løsning for alle parter.
På Skjoldhøjskolen er man efter nogle måneder med ventilationsanlægget godt tilfreds. Sikkerheden ved undervisningen i naturfag er, som den skal være, og der er tryghed blandt elever og lærere. Fysik, kemi og biologi skal give indsigt og viden uden risiko for farlige situationer.
tøtte