Vinduer og døre på vid gab i Tilst
Jydsk Vindueskompagni åbner ny butik i Tilst ved Århus for at kunne rådgive og inspirere kunderne
Døre og vinduer står på vid gab i Jydsk Vindueskompagnis nye butik i Tilst ved Århus. Den nye butik er nemlig indrettet med vinduer og døre i fyrretræ, træ/aluminium, mahogni og plast, så kunderne får en klar fornemmelse af de forskellige vinduestyper samt kvaliteten.Udstillingen omfatter også tagvinduer, porte, trapper og indvendige døre.
-Tidligere har vi solgt fra vore lagerhaller. Men vi mærker i stigende grad, at vore kunder vil se og røre ved vore produkter, før de beslutter sig. Samtidig vil de gerne i ro og mag have produkterne demonstreret for at få alle finesser med.
Det er alt sammen noget lettere at gøre i et stort udstillings-lokale end i en lagerhal, siger salgsdirektør Thomas Olesen fra Jydsk Vindueskompagni.
”fortsættes…”Jydsk Vindueskompagni har syv lignende butikker rundt om i landet for primært at kunne hjælpe Gør-det-selv-folket.
-Gør-det-selv-folket eksperimenterer som aldrig før, og det klassiske parcelhus undergår store forandringer. Vore vinduer og døre holder i mindst 30 år. Vi vil gerne sikre, at kunderne får et produkt, som de er glade for de næste mange år. Det kan vi bedre hjælpe med i den nye butik, fastslår salgsdirektør Thomas Olesen.
Åbningen af butikken i Tilst fejres med en række attraktive tilbud den 3. og 4. april.
tøtte