Visioner førte til to internationale designpriser

Visioner førte til to internationale designpriser

Artlinco i Horsens har bidraget til raaco Internationals seneste succes&er - og melder sig klar til at udfordre flere danske virksomheder på visionerne

raaco International A/S fra Nykøbing Falster har netop modtaget den internationalt anerkendte designpris IF Product Design Award 2012 for særligt fremragende design i kategorien "Industri og Håndværk" for de to seneste produktlanceringer.

Bag begge priser ligger et mangeårigt og målbevidst samarbejde mellem raacos ledelse og Artlinco - et samarbejde, der både har været tæt, udfordrende og inspirerende, fastslår Søren X. Frahm, founder og partner i Artlinco.

- Vores fokus er strategisk produktudvikling, der kan måles positivt på bundlinjen. En god idé er jo ikke nok; den skal forfines og udvikles, så ideen får en indbygget merværdi. At raaco valgte os til at støtte og udfordre dem fra begyndelsen, resulterede ikke bare i to praktiske, brugbare og flotte produkter - det førte også direkte frem til en af de absolut vigtigste design-priser i verden, pointerer Søren X. Frahm.

Den ene vinder er det konfigurerbare værktøjskasse-system "Tool Taco", som ikke blot er robust, praktisk og ergonomisk korrekt, men samtidig kan tilpasses den enkelte håndværker og netop hans behov. Den anden prisvinder er det bærbare ordenssystem "Boxxser", som skaber rammerne til orden i skruer, beslag og andre smådele for den travle håndværker.

For begge design-vindere gælder, at ét system giver utallige muligheder, at alle detaljer er gennemtænkte samt at der i hele processen har været skarpt fokus på brugsværdien.

Fortsættes ...- "Tool Taco" og "Boxxser" er fremragende eksempler på succesfuld og forædlet innovation - og eksempler på, hvordan en virksomhed - med Artlinco som medspiller - til slut står med et unikt produkt, der både bliver solgt, vækker opsigt og vinder priser, siger Søren X. Frahm, der påpeger, at strategisk design ikke kun skal vinde priser - det er et værktøj til vækst og til at overleve krisetider. Designpriser kan man jo ikke betale lønninger med.

Han understreger, at ideer og innovation ikke bliver til varenumre, uden at det koster ressourcer - og mod.

- Det kræver mod at tænke og lancere nyt. Det kræver at man bryder vaner, det kræver fokus på processen, og det kræver visioner og vedholdenhed, men først og fremmest kræver det, at man tør. Det gjorde raaco - og det gør Artlinco, fastslår Søren X. Frahm, der hellere end gerne, gennem strategisk tilgang til design og innovation, vil hjælpe med at flytte danske virksomheder.

- Det er ikke nok at bekræfte sig selv i, at man er visionær, innovativ og tænker strategisk. Markedet flytter sig hele tiden, og det samme gør kundernes behov og værdier. Artlinco har gennem 10 år bevist, at vi kan gøre ideer til succeser, og vi er parat til at udfordre alle de uskrevne regler og rokke ved rutinerne, for at skabe vækst og nye markedsmuligheder, siger Søren X. Frahm.

- mir

18/11 2011
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød