VMC Pitzner A/S kåret til Gazelle 2008
Maskin- og materieludlejning går stor fremtid i møde, mener VMC Pitzner
- Vi kan takke vores dedikerede medarbejderstab for, at vi nu er blevet udnævnt til Gazelle-virksomhed. Vores branche har generelt oplevet stor fremgang i de forgangne år, og der har været perioder, hvor vi ikke kunne nå at geare medarbejderstaben til den kraftige fremgang i aktivitetsniveauet.
I de perioder har vores medarbejdere præsteret udover, hvad man kan forvente, og det skal de have en stor tak for, siger administrerende direktør Henrik Rasmussen.
VMC Pitzner, er netop blevet kåret til Gazelle-virksomhed 2008.
VMC Pitzner er identificeret som Gazelle, da selskabet de seneste 4 år har præsteret ekstraordinær høj vækst og positive resultater igennem hele perioden.
VMC Pitzner A/S er hovedleverandør og landsdækkende udbyder af maskiner og stillads. Selskabet betjener Danmarks entreprenører, industrier, håndværksmestre og bygherrer med salg, udlejning samt servicering af såvel eget som fremmed materiel.
”fortsættes…”
- Alle snakker om krise. Der er ingen tvivl om, at markedet er under forandring. Men det er godt for vores virksomhed og for branchen generelt, at der sker en moderat opbremsning.
Det vil have gavnlig indflydelse på kvaliteten i det udførte arbejde i byggeriet, på mulighederne for at rekruttere og fastholde dygtige medarbejdere og ikke mindst på prisudviklingen, som i det seneste år er accelereret unødigt kraftigt.
Vi hører fra mange kunder, at de foretrækker at leje frem for at eje i en tid, hvor fremtiden kan virke usikker for mange. Det er en del af forklaringen på vores uafbrudte fremgang de seneste år, siger adm. direktør Henrik Rasmussen.
tøtte