Vokseværk på Virum GymnasiumJönsson a/s er hovedentreprenør på udvidelsen af V

Vokseværk på Virum Gymnasium

Gymnasiet udvides med ny glasinddækket forbindelsesbygning, stor multihal og nye klasselokaler

For et par år siden kunne Virum Gymnasium fejre 50 års jubilæum, og som en forsinket jubilæumsgave gør gymnasiet nu klar til en markant udvidelse, der foruden en ny, central mellembygning med glas/alu-facader omfatter opførelse af et nyt hus i to etager med plads til otte nye klasselokaler samt en ny sports- og multihal med alle moderne faciliteter og plads til 1.000 personer.

- Vi er netop gået i jorden med første spadestik og regner med at kunne slå dørene op til gymnasiets nye afdeling i det tidlige forår 2011, konstaterer Sune Skovgaard Gartoft, der som projektleder hos hovedentreprenøren Jönsson a/s står i spidsen for byggeriet.

Sune Skovgaard Gartoft tilføjer, at udvidelsen af Virum Gymnasium i alt omfatter 2.200 kvadratmeter og gennemføres i tæt samarbejde med både gymnasium, arkitekt og ingeniør, og han pointerer, at Jönsson som led i projekteringen kombinerer virksomhedens viden og erfaring fra byggeriet af en stribe andre skoler og sportshaller.

”fortsætter…”

- Vi har gennem årene opbygget en solid ekspertise, når det gælder byggeri af skoler og sportshaller, og i et målrettet samarbejde med rådgiverne har vi både i relation til byggetekniske løsninger og planlægningen af byggeforløbet samlet det bedste fra to verdener i projektet til Virum Gymnasium.

Ved at kombinere kendte ideer på nye måder med minutiøs planlægning, der går dybt i detaljen, en klar fordeling af opgaver og ansvar samt et team af højt kvalificerede håndværkere med erfaring fra byggeri af skoler og sportshaller sikrer vi, at gymnasiet får mest muligt for pengene, konstaterer Jönssons projektleder og understreger, at den nye hal skal kunne anvendes til en lang række formål.

Hallen på ca. 1.000 kvm. indrettes som en moderne sportshal med fjedrende gulve under store frie spænd, men den skal som skolens nye samlingspunkt og multihal fungere i mange andre sammenhænge.

Jönssons projektleder fortæller videre, at udvidelsen af Virum Gymnasium er tegnet af arkitektfirmaet Rørbæk & Møller A/S og opføres som en kompakt bygning med en gennemgående, central glaskile, der dels binder eksisterende og nyt byggeri sammen, dels lukker lyset ind i de nye undervisningslokaler og den nye multihal.

- Den kompakte udformning af byggeriet sikrer et minimalt varmespild og står som kontrast til husets nye transparente glaskile, der indrettes med studiepladser og indbyder til socialt samvær med direkte udsigt til grønne idrætsanlæg og boldbaner fra kilens udkragede afslutning.

Projektet gennemføres med Alectia A/S som ingeniør.

tøtte

8/4 2010
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød