XL-Byg termograferer Danmark
Få termograferet huset for under en tusse og lav en slagplan for energirenovering
XL-Byg introducerer et helt nyt energikoncept, hvor termografering er omdrejnings-punktet for at opnå lavere energiomkostninger for danske boligejere og øget beskæftigelse for landets håndværkere.
Danskerne kan nemlig stadig spare mange penge ved at energirenovere deres hjem gennem ekstra isolering og udskiftning af døre og vinduer. Og med et termofoto til en absolut overkommelig pris kan man enkelt og effektivt se, hvor varmetabet er størst og hvor besparelsesprojekterne skal igangsættes.
Renoveringsprojekterne vil derfor også bidrage til beskæftigelsen hos XL-Byg kædens håndværkerkunder.
Termografi er en metode til måling af selv meget små temperaturforskelle ved hjælp af et varmefølsomt kamera. Et termografibillede, der er taget af huset udefra, afslører på en meget overbevisende måde med gule og røde farver, hvor huset tillader varme at slippe ud - og dermed også hvor der er utætheder, kuldebroer eller hvor isoleringen ikke er god nok.
Termograferingen tager altså bogstavelig talt husets temperatur, og fordelen er, at det er hurtigt og nemt at undersøge store områder på forholdsvis kort tid.
”fortsættes…”
For under tusind kroner kan danskere med boliger, der er mere end 10 år gamle, gennem XL-Byg få termograferet deres hus udefra og få en rapport med 4-6 billeder, der viser, hvor varmetabet er størst og dermed også, hvor isoleringen ikke er god nok. Fyres der for fuglene, er det nærliggende, at privatkunden ønsker at gennemføre et renoveringsprojekt.
Det er disse projekter, XL-Byg ønsker at involvere deres mange gode håndværkerkunder i. Håndværkere opfordres derfor til at aflevere deres visitkort i det lokale XL-Byg Profcenter, så forretningen kan henvise kunden til håndværkeren, når projektet skal igangsættes.
tøtte