Yderdøren viser hvem du er
Swedoor/JELD-WEN skaber unikke døre til unikke huse og unikke mennesker
Dørproducenten Swedoor / JELD-WEN lancerer nu en ny serie af yderdøre, hvor der er der kælet ekstra for designet og detaljerne. Og der gives ikke mindre end 12 års formstabilitetsgaranti på alle døre, som desuden bliver de første yderdøre, der er godkendt af Dansk Dørkontrol.
De nye yderdøre er en del af ADVANCE-LINE produktlinjen, som blev introduceret i starten af året. Det er bl.a. døre med en meget lav U-værdi, så selv de strengeste miljøkrav til varmetab overholdes. Det er døre, der alle har 3-punktslåse og indbrudssikrede hængsler som standard, og det er døre, der er støjreducerende, så støj fra bl.a. gade og trafik holdes ude af huset.
Den nye dørserie er i disse dage på vej ud til flere end 400 forhandlere over hele landet. Sammen med den nye dørserie introducerer Swedoor / JELD-WEN syv såkaldte kvalitets-ikoner, der skal hjælpe forbrugerne med at vælge den rigtige dør.
Er det f.eks. vigtigt med ekstra støjreduktion, eller er det vigtigt, at døren er en 0-energi-dør med ekstrem lav U-værdi, så er det afgørende for, hvilken dør man skal vælge.
”fortsætter…”
- Den nye serie af yderdøre er produceret efter fremtidens krav og normer. Vi har sat meget fokus på kvalitet, sikkerhed, holdbarhed og miljø, og jeg er ikke i tvivl om, at alle døre vil rette ind efter denne skabelon på sigt, forklarer salgschef Kirsten Haarbo
Cassiopeia, Orion, Mensa og Apus er eksempler på stjernebilleder, der har lagt navne til den nye serie af yderdøre.
Serien indeholder ikke færre end 22 forskellige modeller, men i praksis kan flere hundrede forskellige døre sammensættes ud fra programmet. Den enkelte kunde kan nemlig helt selv skræddersy sin dør ud fra en række til- og fravalg.
Der kan vælges mellem seks forskellige standardfarver (alle RAL-farver kan dog bestilles), brevindkast, dørspion, sideparti, ovenlys, forskellige glasfelter, træ- eller træ-/alukarm, greb i krom, messing eller børstet stål, og naturligvis kan alle døre fremstilles efter netop de mål, du ønsker:
- Vores slogan lyder ”Dit hus, din stil, din dør” og med det mener vi, at vi helst laver unikke døre til unikke huse til unikke mennesker. Ikke to huse eller familier er ens, og når vi siger, at yderdøren er husets spejl, så mener vi netop, at yderdøren afspejler, hvem der bor i huset, fremhæver Kirsten Haarbo.
tøtte