C.F. Møller tegner engelsk boligområdeDanske arkitekter fra C.F. Møller står for udformningen af lavenergiboliger ved London. (Ill.: CFM)

C.F. Møller tegner engelsk boligområde

For to år siden vandt C.F. Møller konkurrencen om at tegne to boligområder ved London. Nu har C.F. Møller fået lov af bygherren til at offentliggøre projekterne, skriver nyhedsbrevet Byggeeksport Mandag Morgen News

Af Søren Westergaard

To boligområder i den engelske landsby Waddesdon i Buckinghamshire en times kørsel fra London er tegnet af arkitektfirmaet C.F. Møller for Rothschild Foundation.

Projektet sigter imod at skabe en ny form for bæredygtig bebyggelse i landlige omgivelser, skriver C.F. Møller, som først nu har fået lov til at offentliggøre projektet, der blev vundet i 2013.

Lavenerigihuse
Om projektet skriver CFM, at områderne er samlet på omkring 3,2 hektar. De 65 rækkehuse og 10 lejligheder deler alle en karakteristisk skrånende tagprofil og markante kviste som giver husene deres egen særlige identitet i landsbyen.

Facadematerialerne af tegl-klinker og træ er udvalgt fordi de er holdbare, ældes smukt og kræver et minimum af vedligeholdelse. Boligerne er desuden lavenergihuse som alene med passive midler reducerer energiforbruget med 20 % i forhold til gældende myndighedskrav.

11/5 2015