Aktuelle nyheder - Andet

Kan arbejdsfordeling afløse lønkompensation?

Kan arbejdsfordeling afløse lønkompensation?

Beskæftigelsen i USA steg med hele 4,8 millioner i juni efter at være faldet med knapt 22 millioner i april. I Danmark går det fortsat den forkerte vej med beskæftigelsen

Del artiklen på

Af Dan Bjerring

I en kommentar til det såkaldte ”kongetal” fra USA, den månedlige jobrapport for juni, skriver Dansk Byggeris cheføkonom Bo Sandberg, blandt andet, at man i løbet af ’det forsømte forår’ har set nogle kurver, som mange økonomer ikke troede, de skulle være vidne til i deres levetid:

- I USA blev 10 års jobfremgang skyllet væk på 1½ måned. Det giver dog stort håb, at bunden på arbejdsmarkedet blev nået i april, og det faktisk er gået ret markant fremad siden da. Billedligt talt, er beskæftigelsen i USA kørt med ekspresfart fra toppen af Empire State Building og ned til stueetagen, hvorfra man nu er ved at kæmpe sig de 102 etager tilbage op ad trapperne, siger cheføkonomen.

 Svagt ekko af første bølge

Han peger også på Beskæftigelsesministeriets daglige ledighedstal, der onsdag viste, at der denne dag kom 8.030 flere ledige - mod 5.000 1. juli i et ’normalt’ år - og at der i alt siden coronakrisen ramte medio marts er kommet 54.000 flere danske arbejdsløse i den opgørelse:

- Der har været stor frygt for en tredje ledighedsbølge omkring månedsskiftet juni/juli, hvor ansatte på funktionærvilkår og med tre måneders opsigelse ville blive kastet ud i ledighed. Første voldsomme ledighedsbølge var i dagene og ugerne efter den delvise nedlukning af Danmark 11. marts. Anden ledighedsbølge var omkring én-måneds opsigelsesfristen 1. maj, som dog viste sig kun at være et meget svagt ekko af første bølge, siger Bo Sandberg.

 Flere fyringsrunder

Nu viser de foreløbige tal omkring 1. juli, at frygten var velbegrundet og den tredje ledighedsbølge er en realitet nogenlunde som forventet:

- Og så er det tilmed også bare at kigge sig omkring for at se nye fyringsrunder i SAS, DFDS, ISS med flere. Den gode nyhed er dog, at der er skruet kraftigt ned for anvendelsen af lønkompensationsordningen – hvor medarbejderne betales for ikke at måtte arbejde – uden at ledigheden er steget tilsvarende. Som en mellemløsning mellem fyring og lønkompensation findes øget brug af arbejdsfordeling, som meget vel i løbet af efteråret kan gå hen og blive ’det nye sort’ på arbejdsmarkedet, siger Dansk Byggeris cheføkonom.

 

Læs mere om Andet

3/7 2020
  • Danvak

    Danvak

    Forum for professionelle inden for HVAC, energi og indeklima
  • BMI Danmark

    BMI Danmark

    (Icopal & Monier) - Se vores brohurer om tagløsninger
  • Nyt om Bæredygtighed

    Nyt om Bæredygtighed

    Magasin om hvorfor du skal interessere dig for Bæredygtighed i byggebranchen