Ny skumlim med samme styrke som cement-mørtel

Ny skumlim med samme styrke som cement-mørtel

Den nye weber Stone Fix er en færdigblandet skumlim på dåse, der er let at arbejde med, har samme styrke som en cementbaseret mørtel/limmørtel - og er drøj i brug

Skumlimen er speciel udviklet til vores nye Leca® Lock Blok, som er en del af Leca blok-familien.  weber Stone Fix bruges til opbygning af skillevægge med Leca Lock Blokke i 10 centimeters bredde.

Om produktet siger produktchef Jesper Ketelsen, Saint-Gobain Weber:

- Den færdigblandede skumlim på dåse er en ny løsning, der har samme styrke som en cementbaseret mørtel/limmørtel, men er meget drøjere i brug – én dåse rækker til mindst fem kvadratmeter væg!

To limstriber i en arbejdsgang
Produktet er ifølge Saint-Gobain Weber også meget let at anvende, fordi det lægges på med en limpistol. Og hvis der monteres et specieludviklet mundstykke, ”Twin tip” på pistolen, så tager det kun ca. fem sekunder at lægge én meter dobbeltstribet lim på blokkene. Der kan altså udlægges hele to limstriber i én arbejdsgang

- weber Stone Fix kan også bruges om vinteren ned til - 5 °C, så ved hjælp af det lille mirakel behøver byggepladsen ikke at ligge stille – i hvert fald ikke i den lidt mildere del af vintermånederne.

-jhn

FAKTA – weber Stone Fix

•Færdiblandet skumlim på dåse
•Anvendes til Leca® Lock Blokke til opbygning af skillevægge
•En sikker, hurtig og tør løsning!
•Lægges på med limpistol. Med et specielt mundstykke på limpistolen ”Twin tip” tager det ca. fem sekunder at lægge en meter dobbeltstribet lim ud.
•Lavt forbrug En dåse rækker til fem m2 væg
•Kan bruges ned til - 5 °C – og derfor anvendes til vinterbyggeri
•Har mindst samme styrke som en mørtel/limmørtel

25/2 2014