Pris støtter talentfulde arkitektstuderende
Saint-Gobain Weber uddeler igen ’Saint-Gobain Habitat Award’. Den samlede præmiesum er på 75.000 kr.
Priskonkurrencen, der blev introduceret i 2012 af Saint-Gobain Weber sammen med Saint-Gobain koncernen og seks søsterselskaber, er åben for afgangsstuderende på arkitektstudiet i Danmark og uddeles hvert andet årDen samlede præmiepulje som arkitektstuderende i Danmark kan konkurrere om er på 75.000 kr. Vinderen får 50.000 kroner, mens anden- og tredjepladsen udløser henholdsvis 20.000 kroner og 5.000 kroner.
Innovativ og bæredygtig arkitektur
Saint-Gobain i Danmark har indstiftet prisen for at støtte talentudviklingen blandt arkitektstuderende og dermed sætte fokus på innovativ og bæredygtigt arkitektur.
Prisen vil gå til studerende, der har noget særligt på hjerte, og som brænder for at gøre en forskel indenfor deres felt. Konkurrencen er udviklet i samarbejde med de to danske arkitektskoler i København og Aarhus.
Priskonkurrencen er nu åben for indlevering af projekter, og vinderne vil blive kåret i september af en Jury, der blandt andet omfatter arkitekt Kasper Guldager fra 3XN, arkitekt Anna Maria Indrio fra C.F. Møller og General Delegate Thierry Lambert fra Saint-Gobain.
Ud over Weber støttes priskonkurrencen af følgende Saint-Gobain brands: Ecophon, Gyproc, Isover, Vetrotech, Glassolutions og Saint-Gobain Glass.
-los