left banner
top banner
right banner

Aktuelle nyheder om byggebranchen - Brændeovne

Minister erkender succes for skrotning af brændeovneMiljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen lover ingen ny skrotningsordning for brændeovne, selv om den gamle var en succes

Minister erkender succes for skrotning af brændeovne

Skrotningsordning var en succes med cirka 20.000 af de ældste og mest forurenende brændeovne fra før 1990, der blev fjernet eller udskiftet

Del artiklen på

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Foreningen af Danske Leverandører af Pejse og Brændeovne – DAPO - har som tidligere nævnt i BygTek rettet henvendelse til medlemmerne af Folketingets Miljøudvalg for blandt andet at pege på fordelene ved at indføre en ved tvungen udfasning af de ældste brændeovne efter samme model, som blev indført i Tyskland i 2010.
Den tidligere ordning med en skrotningspræmie for gamle brændeovne udløb i 2016. Den udbetalte 2.150 kroner til de brændeovnsejere, der skrottede deres gamle brændeovne fra før 1990. 20.000 brændeovne blev udskiftet, og ordningen betegnes af DAPO som en stor succes.

Samtidig henviste DAPO til en ny rapport fra Nationalt Center for Miljø og Energi – der peger på, at, at brændeovne i hovedstadsområdet kun bidrager med mellem to - og tre procent af den samlede luftforurening i København.

Mest effektive indsats
Henvendelsen fra DAPO fik udvalget til at bede miljøminister Esben Lunde Larsen om en kommentar, og ministeren indrømmer, at ’skrotningsordningen for ældre brændeovne kan betragtes som den hidtil mest effektive indsats’ i Danmark for at accelerere udskiftningen og skrotningen af ældre brændeovne og dermed begrænse luftforureningen fra brændeovne.

- Både i forhold til at få skrottet ca. 20.000 af de ældste og mest forurenende brændeovne fra før 1990, men også i forhold til at formidle de miljømæssige og privatøkonomiske fordele ved at udskifte ældre brændeovne. Formålet med skrotningsordningen var netop at styrke grundlaget for, at danske brændeovnsejere kunne træffe et oplyst og miljøvenligt valg, skriver ministeren blandt andet i sin kommentar.

Den tyske ordning
I Tyskland har man indført en ordning, hvor de ældste og mest forurenende brændeovne udfases over en længere årrække.

Det betyder blandt andet, at det fra udgangen af i år ikke længere tilladt at benytte brændeovne fra før 1984, og i 2025 er det ikke længere tilladt at benytte brændeovne fra før 2010. Der er dog en undtagelse for brændeovne, som trods alder kan leve op til et emissionskrav, der er cirka halvt så skrapt som for nye anlæg.

Esben Lunde Larsen oplyser videre, at det er korrekt, at en rapport offentliggjort af DCE tidligere i år beregnede, at lokale kilder i København - primært brændeovne og vejtrafik - bidrager til omkring fem procent af det beregnede samlede antal for tidlige dødsfald i København, som følge af luftforurening fra danske og udenlandske kilder.

Vanskelig vurdering
Ministeren peger på, at viden om helbredseffekter fra udendørs luftforurening med fine partikler (PM2,5) er veldokumenteret i en lang række danske og internationale studier igennem de sidste 25 år.

Denne viden bruges sammen med målinger af luftkvalitet eller emissionsopgørelser og avancerede luftforureningsmodeller til at beregne helbredseffekterne for forskellige kilder til luftforurening, herunder brænderøg.

- Med hensyn til helbredseffekter af de ultrafine partikler (PM 0,1), som DAPO henviser til i deres materiale, har der de seneste år været fokus på at få mere viden om disse, men dokumentationen for sammenhæng til helbredseffekter er fortsat beskeden. Det er derfor vanskeligt at vurdere betydningen af målinger af ultrafine partikler, som der refereres til i henvendelsen fra DAPO, skriver Esben Lunde Larsen.

Læs mere om Brændeovne

17/11 2017