Aktuelle nyheder om byggebranchen - Byggeri

100 meter høje træhuse i Danmark?Cree-projekt for Vorarlberger Illwerke AG, der er 120 meter langt og med et overfladeareal på næsten 10.000 m2 i Montafon, Østrig.

100 meter høje træhuse i Danmark?

J. Jensen-koncernen og østrigske Cree har indgået et strategisk samarbejde, der skal sikre mere byggeri i træ

Del artiklen på

Cree Danmark, der er ejet af Wood Building Systems under J. Jensen-koncernen, har netop indgået et strategisk samarbejde med den østrigske entreprenørspecialist inden for træ-hybrid-byggesystemer, Cree GmbH. Cree er bl.a. kendt for sit patenterede modul-byggesystem, hvor der anvendes et træ-beton-hybriddæk, der giver mulighed for at bygge træ-højhuse med op til 30 etager og i 100 meters højde.

Cree har desuden udviklet et nyt digitalt system, der gør det muligt for alle projektets parter at tilgå en fælles platform, hvorfra der virtuelt bygges en digital tvilling, før byggeriet begynder i virkeligheden. Systemet muliggør at bygge de bærende konstruktioner med meget stor nøjagtighed og meget lille tolerance. Derved kan komponenter såsom loft, facade og installationer præfabrikeres, hvorefter det kun kræver montage på byggepladsen. Dette sparer tid, penge og ressourcer og reducerer støv- og støjforurening, ligesom elementerne er 100 % demonterbare og kan genanvendes til senere projekter.    

- Vi er meget glade for, at vi nu får rettighederne til at bruge Cree-systemet i Danmark, der vil være med til at løfte det bæredygtige byggeri til et helt nyt niveau. Både bygningerne i sig selv og ikke mindst byggeprocessen er langt mere effektiv end traditionelt byggeri. Det er disruption i byggebranchen på højt niveau og en revolution ift. måden, man hidtil har gjort, siger CEO i J. Jensen-koncernen, Karsten Hjarsø, og fortsætter:

- Vores forudsætning for succes er, at vi hele tiden forsøger at blive dygtigere og finder bedre og mere effektive måder at løse opgaverne på. Vi tror på, at fremtiden skal være bæredygtig, ressourceeffektiv og med fokus på genanvendelse.

Boliger i en helt ny målestok
Hos Cree Danmark har man allerede de første projekter på plads. Det første projekt bliver i centrum af København, hvor der skal bygges studieboliger med i alt 24 lejligheder fordelt på seks etager med dertilhørende tagterrasse og cafe. Desuden har Cree Danmark planer om at bygge et 2700 m2 erhvervskvarter og boligkompleks nord for København.

- Vi ser i markedet, at der er behov for at tilbyde prisvenlige boliger til helt almindelige danskere. I årevis har vi talt om at bygge mere effektivt i 'legoklodser', men mulighederne har været begrænset. Med Cree får vi nu muligheden for at skræddersy boliger i en helt ny målestok, hvor der stadigvæk er stor frihed til den kreative proces. Dertil er selve byggeprocessen op til 50 % hurtigere end normalt, dels på grund af materialerne, og dels fordi komponenterne i vidt omfang er præfabrikerede, siger Frederik Spanning, der er direktør i Cree Danmark, og fortsætter:

- Træ er det mest naturlige byggemateriale, der giver et fantastisk indeklima, og som dertil er ekstremt robust, har en høj levetid og sikrer et minimumsforbrug af ressourcer. Samtidig kan vi vokse og gro træer forholdsvist hurtigt, hvilket givet et langt mindre CO2-aftryk for vores byggeri. Vi tror på, at dette er fremtiden for store dele af byggeriet i Danmark, og vi er glade for, at vi nu står i front på den udvikling.

-kj

Læs mere om Byggeri

13/3 2018
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBetonstøbningBIMBrandpartierBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygningsprofilerBygningsrenoveringCAD kurserCAD rådgivningCAD softwareCAD supportCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriFundamentFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriporteIndustristøvsugerInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKvisteLejderListerLofterMalingMaterielopbevaringMultistigerNedbrydningNedrivningOmbygningOptimering af arbejdsgangePanelerPavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRådgivningRullestilladsSandwichpanelerSokkelrenderSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserStukTapetTeleskopstigerTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræTræbetonUderums møblerVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder