100.000 arbejdspladser på vej ind i kulsort vintermørke
Hvis man skal tro den nye rapport fra De Økonomiske Vismænd, og det er der al mulig grund til at gøre, er der kulsorte skyer på vej inde over dansk økonomi, og 100.000 arbejdspladser vil forsvinde i det kulsorte vintermørke
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Danskerne skal forberede sig på en tid, hvor økonomien ikke bare kradser, men den risikerer at efterlade store, åbne og blodige sår.
Inflationen vil udhule købekraften, fordi reallønnen falder, og de højere renter samt energipriserne og stigende priser på fødevarer skaber ’den perfekte storm’ for båd lønmodtagere og virksomheder.
Vismændene forudsiger, art der i 2023 bliver et minus på mindst 100.000 arbejdspladser, og dermed indtræder den vending på det ellers meget varme arbejdsmarked, som mange har frygtet ovenpå den ene beskæftigelsesrekord efter den anden.
Afliver erhvervsministerens myter
Vismandsrapporten peger også på, at de danske virksomheder har tæret på deres overskud og dermed dæmpet den høje inflation. Ifølge SMVdanmarks administrerende direktør, Jakob Brandt, har virksomhederne forsøgt at friholde kunderne ved selv at betale en del af prisstigningerne på eksempelvis byggematerialer og råvarer:
- Det afliver de fejlagtige påstande om, at erhvervslivet skummer fløden. Vismændenes arbejde er et våben i kampen mod den myte, som erhvervsministeren desværre har turneret med, nemlig at virksomhederne benytter de generelt stigende priser til lige at skrue lidt ekstra op for prisen for at score en nem, ekstra profit, siger Jakob Brandt blandt andet.
Virksomheder spænder livremmen ind
Vismændene forklarer, at det faktisk er gået lige modsat af erhvervsminister Simon Kollerups anklager, nemlig at danske virksomheder generelt har gjort det modsatte, nemlig øget priserne mindre, end de ellers burde havde gjort for at følge med priserne på deres råvarer og materialer:
- De har delvist friholdt kunderne, og det har dæmpet inflationen på bekostning af virksomhedernes indtjening. Det harmonerer fuldstændigt med vores egne analyser. De viser, at danske virksomheder for tiden spænder livremmen ind, siger Jakob Brandt.
Stop CO2-rabat til Aalborg Portland
Han peger også på, at når store CO2-udledere - som eksempelvis Aalborg Portland - får rabat på den afgift, der skal betales, når man udleder CO2, så betyder det bare, at de mindre virksomheder skal betale mere for at udligne tabet i statskassen:
- Dermed sparer man Portland for udgifter og tab af arbejdspladser, men det tab sker til gengæld 1:1 i de mindre virksomheder. Det slår vismændene fast. Desuden vurderer de, at den rabat samt tilskuddet til de særlige filtre, der skal opsamle CO2 fra Portlands skorstene, ikke på langt sigt forhindrer, at produktionen flytter til udlandet. Det taler kraftigt for en politik med ensartet CO2-afgifter og færre skatteyderbetalte støtteordninger til enkelte virksomheder, siger Jakob Brandt.
Dilemmafyldt i forhold til inflation
Også i 3F er der bekymring over de dystre spådomme, og forbundsformand Henning Overgaard er ikke mindst bekymret over stigende ledighed.
Han slår fast, at den nuværende meget lave ledighed er ’guld værd’ for især 3F’sw medlemmer:
- Når konjunkturerne vender, er det typisk vores medlemmer, der bliver først og hårdest ramt. Der skal ikke føres en politik, der kan puste yderligere til inflationen, men det er også dilemmafyldt. Hvis folk ikke har råd til at betale deres el- eller varmeregning, må der jo findes nogle løsninger for dem. Ligesom under corona skal vi gøre, hvad vi kan, for at folk kommer gennem krisen, siger Henning Overgaard ifølge Fagbladet.
Brug for ekstra håndsrækning
Han er blandt andre bekymret for de arbejdsløse, fordi dagpengene kun er steget lidt i forhold til den høje inflation:
- Der er brug for en ekstra håndsrækning, hvis ikke folk skal gå fra hus og hjem. De historier, vi allerede hører i dag om, hvor pressede folk er økonomisk, er jo næsten til at græde oversiger Henning Overgaard.
Han peger selv på, at der måske er penge at hente fra de energivirksomheder, som på grund af energikrisen tjener usædvanligt mange penge.
