116 milliarder skattefrie kroner til boligejerne
Boligejerne forgyldt under coronakrisen. Ifølge Danmarks Statistik steg husholdningernes formue i fast ejendom med 116 milliarder kroner i 2020 og udgjorde i alt 4141 milliarder kroner i slutningen af året
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Da coronaens hærgen for alvor ramte Danmark i foråret 2020, var der mange, som frygtede for ikke mindst boligejernes økonomi.
Men den frygt var aldeles ubegrundet, for 2020 blev året, hvor boligejerne nærmest blev forgyldte med ekstra 116 milliarder skattefrie formuer.
Dansk Industris boligøkonom, Bo Sandberg understreger, at 2020 økonomisk bød på nogle kurver, som de fleste økonomer ikke troede, de skulle opleve i deres levetid.
Ikke mindst boligmarkedet blev en solstrålehistorie og en afgørende, stabiliserende faktor i økonomien
Mest i hovedstaden
Ifølge Bo Sandberg har hver boligejer i gennemsnit haft en stigning i deres faste ejendom på 80.000 kroner i 2020, og det er næsten en fordobling i forhold til 2019, hvor den gennemsnitlige formue steg med cirka 43.000 kroner. Det svarer til, at hver husstand øgede boligformuen med 219 kroner i døgnet i 2020, siger DI´s boligøkonom.
Ifølge Danmarks Statistik steg formuerne i fast ejendom i 2020 især i Region Hovedstaden med cirka 120.000 kroner i gennemsnit, mens en gennemsnitlig midtjysk boligejer fik polstret formuen med knapt 100.000 kroner. De tre andre regioner trækker det samlede landsgennemsnit ned på cirka 80.000 kroner, men det er også historisk højt.
Rationelle forklaringer
Han peger på, at det især er i parcelhuse nord for København, i Københavns omegn og i Midtjylland samt ejerlejligheder i hovedstaden, at friværdierne steg i 2020.
- Det var med til at presse priserne på netop disse boliger i vejret - men også til at sætte en række energirenoveringsprojekter i gang, siger Bo Sandberg.
følge Dansk Industri kan udviklingen på boligmarkedet fortsat forklares rationelt med de fundamentale forhold i samfundsøkonomien - herunder renten, husstandenes indkomst og senest også de nye tal for friværdierne.
- Hertil kommer, at 2020 gav et skift i forbrugernes efterspørgsel, hvor vi brugte mere af familiebudgettet på boligformål. Og tiden må vise, i hvor høj grad det er et midlertidigt skift, eller om noget af tendensen er varig, siger boligøkonomen.
Hold krudtet tørt
Selvom der stadig er rationelle forklaringer på den kraftige handelsaktivitet og prisudvikling, mener Dansk Industri, at opmærksomheden skal skærpes på det varme boligmarked, og ’krudtet skal holdes tørt’ i forhold til eksempelvis regler om kontant udbetaling og gældskvoten i forhold til indkomsten:
- Allervigtigst er det dog, at Skatteministeriet får de nye ejendomsvurderinger på plads. De er nemlig forudsætningen for, at det nye og mere konjunkturudjævnende boligskattesystem kan træde i kraft som planlagt i 2024. I forvejen er der en ærgerlig forsinkelse på tre år i forhold til den oprindelige plan, slutter boligøkonom Bo Sandberg.
