E-avis: Solcellemontering er sværere end som så - læs hvorfor i BygTek 5
Fik du læst BygTek 5 inden sommerferien? Ellers har du muligheden her. Bliv klogere på, hvor omfattende manglen på håndværkere rent faktisk lader til at blive, og læs om Magnus Møller, som tog en alternativ vej ind i byggebranchen
I BygTek 5, som kom ud lige inden sommerferien, var der stort tema med otte sider om kloak og afvanding. Avisen kan læses eller genlæses lige her, og du kan også blive klogere på, hvorfor upræcise krav til solceller i bygningsreglementet medfører sjuskede og uens monteringer på tværs af branchen.
Bliv inspireret af den opløftende historie om Magnus Møller, som fandt sin egen vej til at blive færdiguddannet maskinfører, og læs om, hvorfor biokul kan være en mere klimavenlig erstatning for letklinker.
I Holbæk er badehotellet fra serien af samme navn blevet opført på et museum. Bygningen skal vise de fysiske rammer fra serien og lade dem understøtte det, museet i forvejen formidler om livet i Danmark fra omkring 1930 til 1959.
Og så har Dansk Erhverv en spændende anbefaling, der kan komme virksomheder, der har lagt sig i front i den grønne omstilling, til gode.
Find det hele og meget mere i BygTek 5, som kan læses som e-avis lige her.