30.000 boliger kan energirenoveres uden statstilskud
Hvis blot regeringen ville lade de gamle dogmer omkring udstykning af ejerlejligheder ligge, ville det kunne lade sig gøre at energirenovere 30.000 boliger, vel at mærke uden at det koster statskassen en eneste krone
Politik-Samfund
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Transport og Boligministeriet har den i begyndelsen af denne måned sendt forslag til ny Ejerlejlighedslov i høring.
Umiddelbart handler den ikke om energirenovering, men blandt vilkårene for opdeling af ældre ejendomme i ejerlejligheder er, at bygningens samlede varmetab nedbringes svarende til energimærke D.
Den mulighed gælder for bygninger indeholdende maksimalt to boliger, og bygningen skal være opført før 1966.
Der var i det udvalg, der har udarbejdet lovforslaget, flertal for at ændre loven, så muligheden skulle gælde for bygninger med op til fem boliger, men da statens repræsentanter stemte blankt, og såvel Kommunernes Landsforening som lejerforeningerne stemte nej, kom ændringen ikke til at indgå i det forslag, der nu er sendt i høring.
Kvalitetskrav
Ejerlejlighedsloven blev indført i 1966, men dog med begrænsninger for at sikre et bredt og varieret boligtilbud og dermed et værn mod at omdanne større ejendomskarreer til ejer- i stedet for lejerboliger.
For etagebebyggelse opført før 1966 er det således gældende, at de kun kan opdeles i ejerlejligheder, hvis de ikke indeholder mere end to boliger og opfylder en række kvalitetskrav, herunder krav om brandsikkerhed og isolering.
Økonomisk incitament
Ifølge landinspektør Per Christian Nielsen fra LIFA ville en grænse på fem i stedet for to lejligheder betyde, at cirka 60.000 boliger kunne omdannes til ejerlejligheder hvis bygningerne blev ’opdateret’ med blandt andet energirenovering:
- Energirenovering koster penge, og ud af de 60.000 boliger viser beregninger, at der for cirka 30.000 af disse vil være et økonomisk incitament til at gennemføre de arbejder, der forudsættes for en ejerlejlighedsopdeling, påpeger Per Christian Nielsen.
Han understreger, at det naturligvis skal sikres, at der i Danmark er et bredt udbud af forskellige boligformer. Men samtidig understreger Per Christian Nielsen, at en potentiel omdannelse af 30.000 boliger kun udgør cirka fem procent af samtlige private udlejningsboliger.
Ejeren bor der ikke
Han tilføjer videre, at kun godt 50 procent af alle ejerlejligheder i Danmark er beboet af den person, der står som ejer af ejerlejligheden, uden at disse vel at mærke er registreret som udlejningsboliger:
- Alene ud fra det må man kunne konkludere, at omdannelse af godt 30.000 boliger ikke vil have stor indflydelse på udbuddet af udlejningsboliger i Danmark. Samtidig skal man huske, at en ændring fra to til fem boliger kun kan berøre cirka 5.000 af alle udlejningsboliger i Hovedstadsområdet, svarende til mindre end to procent, siger landinspektøren.
Til sammenligning vil der være et potentiale i omkring 500 boliger på Lolland, 600 boliger i Tønder kommune og cirka 730 boliger i Herning kommune.
Godt for lokale håndværkere
En ændring vil derfor ifølge Per Christian Nielsen ikke betyde en væsentlig påvirkning af lejeboligmarkedet i og omkring de større byer, men derimod give et stort potentiale i yderområderne:
- Da renoveringsarbejder ofte udføres af lokale håndværkere, vil en ændring også give et positivt løft til det lokale arbejdsmarked. Det gælder ikke mindst at fastholde lærlinge, siger han og understreger endnu en gang, at en ændring fra to til fem lejligheder ville skabe et stort potentiale for energirenoveringer og dermed reduktioner i CO2-forbruget, men uden tilskudsordninger dermed udgiftsneutral for staten.
FAKTA
Der er 235.000 ejerlejligheder i Danmark, hvoraf 120.000 er beboet af en anden en ejeren. Der er 247.000 private udlejningsboliger i etageejendomme, der ikke er beboet af ejeren.
Samlet giver det 367.000 private udlejningsboliger i etageejendomme.
Dertil kommer den almene sektor med 418.000 boliger i etageejendomme.
Dermed er der omkring 786.000 boliger udlejningsboliger i etageejendomme.
