Aalborg Havn udvider lagerkapacitet med 6000 m2

Aalborg Havn udvider lagerkapacitet med 6000 m2

Der er meget få ledige lager- og produktionslokaler i Nordjylland, og derfor bygger Aalborg Havn nu tre Harbour Storage-haller

De nordjyske virksomheder leder med lys og lygte efter mere lagerplads. De fleste kan dog godt væbne sig med tålmodighed, for antallet af ledige lagerlejemål i Nordjylland er rekordlav for tiden. Ifølge en markedsanalyse fra erhvervsmæglerne Nordicals er antallet af ledige kvadratmeter - også kaldet tomgangsraten - i lager- og produktionsejendomme nemlig helt nede på 1,1 %, hvilket er det laveste niveau i det seneste årti.

Den udbredte mangel på ledige lagerfaciliteter og produktionslokaler mærker man også på Aalborg Havn, hvor man nu har valgt at bygge yderligere tre Harbour Storage-haller på 2000 m2 per lejemål.

- Vi har de seneste år haft en periode med meget lidt nybyggeri af erhvervs- og lagerejendomme her i Nordjylland. Det mærker vi effekten af nu, hvor mange virksomheder forsøger at sikre sig til fremtiden og derfor afsøger markedet for ledige lejemål, der giver mulighed for at vækste, forklarer Jeppe Faber, der er commercial manager i Aalborg Havn Logistik, og fortsætter:

- Derfor har vi nu valgt at udvide havnens lagerkapacitet med 6000 m2 i form af tre spritnye Harbour Storage-haller. Vi har allerede oplevet en stor interesse for de nye lejemål, og den første hal er allerede lejet ud.

Bedre lokaler for samme husleje
I stil med de fire nuværende Harbour Storage-haller, som havnen har opført over de seneste år, vil de tre nye lejemål også være universallagerløsninger, der kan tilpasses den enkelte virksomheds behov. De nye haller får ligeledes adresse på Langerak på Aalborg Havn og er således placeret tæt på Aalborg Havns containerterminal og med kort afstand til havnens kantine. De nye haller vil have otte meters loftshøjde, og det er der god økonomi for lejerne, lyder det fra Jeppe Faber:

- Hallernes højde tilfører 25 % ekstra m3 lagerplads per lejemål. Det betyder, at de fleste virksomheder vil kunne leje sig ind i spritnye og bedre lokaler hos os for den samme husleje, som de betaler i deres nuværende lejemål, siger han og fortsætter:  

- Derudover ser mange virksomheder en stor fordel i at leje sig ind på Aalborg Havn pga. den logistisk fordelagtige placering samt mulighederne for at komme tæt på både samarbejdspartnere og eksisterende og potentielle kunder. De efterhånden rigtig mange aktører på havnen skaber nogle gode synergier virksomhederne i mellem, som mange ser et stort potentiale i og gerne vil udnytte.

Opførelsen af de tre nye Harbour Storage-haller er så småt begyndt, og de ventes at stå klar i løbet af efteråret 2020.

-kj

9/12 2019
  • LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    politik ›Folketinget har vedtaget en ny lov, der gør det lettere at bygge almene boliger i de store byer - trods høje grund- og byggeomkostninger
  • Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    politik ›Skatteministeren mener, at der skal være proportionalitet mellem forseelse og sanktion. ”Det kan opleves urimeligt og voldsomt, når en mindre overtrædelse kan medføre krav om efteropkrævning af hele registreringsafgiften på flere hundrede tusinde kroner”
  • Ny bydel i Nordhavn får egen folkeskole

    Ny bydel i Nordhavn får egen folkeskole

    byggeri ›I takt med at den kommende bydel på Levantkajen i Nordhavn tager sin form, skal der bygges en topmoderne folkeskole. Nogle af pengene til at etablere den nye folkeskole skal findes med budget 2027
  • En tur igennem byggelovens historie

    En tur igennem byggelovens historie

    byggeri ›Et stort bogværk samler hele byggelovens historie: Fra affaldsproblemer i middelalderen til brandsikring i 1700-tallet og til nyere tiders fokus på energiforbrug i bygninger og byer
  • Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-2)

    Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-2)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Enhedslisten vil have alle byggepladser registreret

    Enhedslisten vil have alle byggepladser registreret

    politik ›Beskæftigelsesministeren afviser dog forslaget med henvisning til, at der allerede er krav om registrering af byggepladser af en vis størrelse
  • Salling vælger Bravida til at stå for sikkerheden i hele landet

    Salling vælger Bravida til at stå for sikkerheden i hele landet

    byggeri ›Teknikentreprenøren Bravida har landet en landsdækkende aftale med Salling og skal servicere brand- og sprinkleranlæggene i alle Sallings danske butikker, der dækker Bilka, Netto, Føtex og BR
  • Guldborgsund vil opføre boliger med havneudsigt

    Guldborgsund vil opføre boliger med havneudsigt

    byggeri ›Udviklingen af havnen i Nykøbing Falster er godt i gang. Nu har Økonomi- & Erhvervsudvalget i Guldborgsund Kommune principgodkendt en tidsplan for, hvad der skal ske de kommende 10 år