Aktuelle nyheder - Byggeri

Aalborg Portland ruster sig til fortsat vækstSalget af Aalborg Portlands særlige hvide cement steg med knap 40 % fra 505.000 tons i 2014 til over 700.000 tons i 2018.

Aalborg Portland ruster sig til fortsat vækst

En markant stigning i salget af hvid cement kombineret med en vellykket vækststrategi i Benelux-landene og Frankrig gør, at Aalborg Portland åbner nye faciliteter i Frankrig primo 2020

Del artiklen på

Der er godt gang i salget til udlandet hos Aalborg Portland, som i 2018 har øget eksporten af grå og hvid cement med 6 % sammenlignet med året før. Over de seneste fem år har cementproducenten øget eksporten fra fabrikken i Aalborg med mere en 34 % fra 746.000 tons i 2014 til over 1 mio. tons i 2018.

Det skyldes ikke mindst en solid vækst i salget af den særlige hvide cement, som i samme periode er steget med knap 40 % fra 505.000 tons i 2014 til over 700.000 tons i 2018.

- Med undtagelse af vores eget hjemmemarked Danmark, hvor væksten i byggeriet ser ud til at stagnere, mærker vi i disse år fremgang på stort set alle markeder – og det er i høj grad vores hvide cementtype samt vores fokus på innovation og udvikling af materialerne, der driver fremgangen i vores eksport fra fabrikken i Aalborg, fortæller kommerciel direktør René Fich Jespersen.

Nye faciliteter i Frankrig
Et opkøb i Belgien har haft en positiv indvirkning på den øgede eksport af den innovative hvide cement til Benelux-landene. Det belgiske kontor blev etableret i sommeren 2017 med fire ansatte, og samme år solgte Aalborg Portland sammen med moderkoncernen Cementir knap 47.000 tons hvid cement i regionen. Det tal blev næsten fordoblet i 2018, hvor cementkoncernen nåede et samlet salg på 85.000 tons.

Ligeledes åbnede Aalborg Portland i 2017 et nyt siloanlæg i den franske havneby Rochefort – og nu udvider koncernen sin vellykkede vækststrategi med åbningen af nye faciliteter primo 2020 tæt ved Marseilles i Frankrig:

- Vi har vores rødder i Aalborg, men vi er også en del af en international koncern, der handler med hele verden, og som oplever stor efterspørgsel efter netop vores produkter. Derfor prioriterer vi at være til stede lokalt i de markeder, hvor potentialet er stort – og her har vores strategiske opkøb i Belgien bekræftet, at en øget lokal tilstedeværelse kan bære frugt. Vi håber derfor at kunne videreføre vores gode erfaringer med en øget tilstedeværelse i Frankrig, forklarer René Fich Jespersen.

Aalborg Portland-koncernen ser også optimistisk på eksporten i fremtiden, og i 2019 har virksomheden fortsat forventning om at udvide salget med flere produkttyper såsom pre-mix til Ultra-High Performance Concrete (UHPC).

-los

Læs mere om Byggeri

6/11 2019
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBIMBrancheforeningBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygningsrenoveringByrumsinventarCAD kurserCAD rådgivningCAD softwareCAD supportCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerListerLofterMaterielopbevaringMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSandwichpanelerSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTeleskopstigerTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræUderums møblerVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.