Aarsleff går lidt ned i gear
Efter en fremgang på godt 7 procent i omsætningen for regnskabsåret 23/24 til 21,7 mia. kr. forventer Aarsleff en mindre vækst næste år på 0-5 procent
Af Kim Sejr, journalist
Aarsleff-koncernen kom ud af regnskabsåret 23/24 med omsætning, som virksomheden selv kalder særdeles tilfredstillende, nemlig 21, 7 mia. kr., en vækst på 7,3 procent i forhold til året før.
-Igen i år er vores økonomiske nøgletal rigtigt flotte. Omsætningen har passeret 21 milliarder kroner, og for andet år i træk når vores EBIT-margin over fem procent. Lovende er det også, at vi ser ind i en fremtid med en solid ordrebog, udtaler Jesper Kristian Jacobsen, administrerende koncerndirektør.
Omsætningen blev i regnskabsåret 23/24 på 21,7 mia. kr. mod godt 20,4 mia. kr. året får, mens nettoresutatet blev på 826 mio. kr. mod 798 mio. kr. året før - en vækst på 3,5 procent. Omsætningen på udenlandske aktiviteter blev øget til godt 7,8 mia. kr. mod 7,1 mia. kr. året før.
Teknik trækker op
Om forventningerne til næste år oplyse det, at der inden for forretniningsområdet Anlæg & Byggeri fortsat er en høj aktivitet. Særligt på projekterne med fjernvarme, anlæg af ny jernbane over Vestfyn og tunnel under Femern. Inden for selv byggeri ses der dog en afmatning, der skyldes højere materiale- og råvarepriser samt højere renter- dog ses der især store muligheder inden for byggerier ti medicinalindustrien og større renoveringsopgaver i StorKøbenhavn.
Inden for Teknik der også høj aktivitet, herunder på de store hospitalsbyggerier Nyt Hospital Nordsjælland og Mary Elizabeths Hospital. Desuden fortsat mange tilbudsmuligheder specielt inden for medicinalindustrien og fjernvarme. Teknikområdet bliver det område der boomer mest for Aarslef i det nye regnskabsår - her forventes en vækst i omsætningen på hele 10-15 procent. I forvejen kom området ud af regnskabsåret med en omsætning på hele 3,2 mia. kr., en stigning på hele 24 procent i forhold til året før.
Rail trækker ned
Inden for forretningsområdet Rail forventes der lavere aktivitet i Danmark som følge af den mere selektive ordreerhvervelse, samtidig er der fokus på at øge indtjeningen i Norge og Sverige. Forretningsområdet trækker markant ned i koncernens omsætning for næste år, da der her er en ordrebeholdning, der er 1,3 mia. kr. lavere end året før - nemlig 1,8 mia. kr. mod 3,4 mia. kr. året før. Koncernen forventer således, at forretningsområdet går tilbage med op til 15 procent i omsætning i forhold til året før. I regnskabsåret 23/34 blev omsætningen på 3,2 mia. kr.
Når det gælder området Fundering er der tillige et højt aktivitetsniveau inden for infrastrukturprojekter, herunder stigende aktivitet på funderingsarbejder relateret til elektrificering af jernbaner.
Endelig er der forretningsområdet Rørteknik, hvor der også er god aktivitet på alle væsentlige markeder.