left banner
top banner
right banner

Aktuelle nyheder - Byggeri

Aarsleff vil have del i udviklingen i GrønlandFra venstre ses tidl. hovedaktionær Preben Kold Larsen, viceadm. direktør i Aarsleff Nicolai Schultz samt Jeppe B. Steffensen og Jesper J. Petersen, som begge fortsætter i Permagreens ledelse.

Aarsleff vil have del i udviklingen i Grønland

Per Aarsleff Holding har indgået en betinget aftale om at overtage 70 % af aktierne i entreprenørselskabet Permagreen Grønland. Købsprisen for 70 % af selskabet er 38,7 millioner kroner

Del artiklen på

Permagreen er et stort lokalt grønlandsk entreprenørselskab med 350 medarbejdere og en årlig omsætning på omkring 400 millioner kroner. Selskabet, som har hovedkontor i Nuuk og afdelinger i Sisimiut, Maniitsoq, Narsaq og Qaqortoq, bygger alt fra boliger til institutioner, sygehuse, fabrikker og erhverv samt udfører de anlægsopgaver, som er relateret til byggerierne.

Aarsleff-koncernen har igennem flere år udført enkeltstående byggeri- og anlægsprojekter i Grønland blandt andet i samarbejde med Permagreen og også med deltagelse af Aarsleffs islandske selskab Ístak hf.

- Grønland er ikke nyt for Aarsleff-koncernen. Vi har flere projekter bag os og udfører lige nu Grønlands største skolebyggeri i Nuuk. Med erhvervelsen af selskabet får Aarsleff lokal tilstedeværelse og en styrket position i Grønland, hvor der lige nu sker stor udvikling med investeringer i ny infrastruktur og stigende boligbyggeri særligt i de større byer. Vi ser et spændende marked med et stort potentiale, hvor Aarsleff-koncernen med Permagreen Grønlands kompetencer står ekstra stærkt, udtaler Jesper Kristian Jacobsen, administrerende direktør i Aarsleff-koncernen.

Den resterende ejerandel på 30 % bliver ligeligt fordelt mellem Permagreens nuværende administrerende direktør Jeppe B. Steffensen og den nuværende produktionsdirektør Jesper J. Petersen, som begge fortsætter i ledelsen. Den tidligere hovedaktionær Preben Kold Larsen forsætter i Permagreen frem til juni 2022, hvorefter han overgår til en stilling som konsulent.

Overtagelsen forudsætter de grønlandske konkurrencemyndigheders godkendelse og forventes ikke at ændre Aarsleffs forventninger til resultatet for regnskabsåret 2020/21.

-los

Læs mere om Byggeri

7/5 2021
AfskærmningAlu stigerBeslagBrancheforeningBrandstigerByggerådgivningByggestyringBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentreprenørIndustriel malingIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingListerLofterMaterielopbevaringMontageskinnerMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRullestilladsSandwichpanelerSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalentreprenørTotalrenoveringTrappestigerVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.