Aktiv seniorpolitik fastholder årtiers erfaringer 70-årige Svend Pedersen er glad for Outrup Vinduer & Døres seniorpolitik – han vil nemlig have svært ved at undvære sit arbejde hos Outrup, siger han.

Aktiv seniorpolitik fastholder årtiers erfaringer

Et stigende antal medarbejdere i byggeriet nærmer sig pensionsalderen, viser aktuelle tal fra Danmarks Statistik. Outrup Vinduer & Døres seniorpolitik fastholder erfarne medarbejdere på arbejdsmarkedet til glæde for både medarbejdere og virksomhed

Samfund

Antallet af lønmodtagere i bygge- og anlægsbranchen i alderen 55 år og opefter er steget med 31 % de seneste fem år, og mange kan de kommende år have mulighed for at trække sig tilbage. Det viser de seneste tal fra Danmarks Statistik.

Branchen kigger derfor ind i et omfattende videnstab, hvor adskillige års erfaringer og kompetencer går tabt.

Den samme udvikling gør sig gældende hos vinduesproducenten Outrup Vinduer & Døre i Nykøbing Mors. Her er 12 ud af virksomhedens 149 medarbejdere over 60 år, mens 34 ansatte er mellem 55 år og 60 år, hvilket i alt svarer til 31 % af den samlede medarbejdergruppe, der snart har mulighed for at trække sig tilbage.

Vinduesproducenten arbejder derfor aktivt på at fastholde virksomhedens grå guld:

- Vi vil gerne påskønne vores ældre medarbejdere for mange års tro tjeneste, og vi er ofte villige til at strække os langt for at holde på dem. Derfor har vi lavet en seniorpolitik, der rummer en række fleksible løsninger, som kan tilpasses efter den enkelte medarbejders behov og ønsker. Det kan være alt fra at sænke antallet af arbejdstimer, så de får en ekstra fridag, til at tilpasse arbejdsopgaverne, så den pågældende medarbejder for eksempel undgår sæsonarbejde, fortæller Outrups direktør, Henrik Nyby, og fortsætter:

- Og her skyldes ønsket om at fastholde den ældre generation ikke, at vi har svært ved at rekruttere nye medarbejdere. Vi vil derimod gerne holde på dem, fordi de sidder med en unik og dyrebar viden, som de har opbygget gennem deres mange år på arbejdsmarkedet, og som derfor kan være svær at erstatte. Det er således rigtig vigtigt for os at holde på deres kompetencer, og her er trivsel et vigtigt parameter – for en høj trivsel giver nemlig lysten til at tage et par år mere på arbejdsmarkedet.

Still going strong
En af vinduesproducentens medarbejdere, der er trådt ind i pensionsalderen, er Svend Pedersen på 70 år. Han arbejder som produktudvikler hos Outrup og har derudover 40 års erfaring i vinduesbranchen på bagen.

- Jeg er ’still going strong’ og vil helst ikke undvære mit arbejde. Jeg holder nemlig meget af mine arbejdsopgaver, som er udfordrende og motiverende, og så har jeg det rigtig godt med mine gode kolleger og trives i det arbejdsmiljø, vi har her hos Outrup. Mit arbejde betyder således meget for min livskvalitet, og det er i sidste ende – tror jeg selv – godt for mit helbred, fortæller Svend Pedersen, som for et par år siden fik tilbudt en mere fleksibel ansættelsesordning og i dag arbejder 30 timer om ugen.

Fandt hurtigt en ordning
Svend Pedersen har arbejdet hos Outrup i 13 år og er i dag med til blandt andet at udvikle nye produkter til virksomhedens kunder og lave energiberegninger på vinduesløsningerne. Han sidder desuden med kontakten til virksomhedens træleverandører. Alt det sætter han pris på at kunne fortsætte med, så længe lysten og helbredet rækker:

- Outrup har virkelig været imødekommende, og vi fandt hurtigt frem til en ordning, der passede begge parter. På den måde kan jeg bevare kontakten til arbejdsmarkedet, mens jeg snuser lidt til tilværelsen som pensionist. Det passer mig rigtig godt, og det har givet mig mod på at blive ved, slutter Svend Pedersen.

-los

2/12 2019
  • LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    politik ›Folketinget har vedtaget en ny lov, der gør det lettere at bygge almene boliger i de store byer - trods høje grund- og byggeomkostninger
  • Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    politik ›Skatteministeren mener, at der skal være proportionalitet mellem forseelse og sanktion. ”Det kan opleves urimeligt og voldsomt, når en mindre overtrædelse kan medføre krav om efteropkrævning af hele registreringsafgiften på flere hundrede tusinde kroner”
  • Ny bydel i Nordhavn får egen folkeskole

    Ny bydel i Nordhavn får egen folkeskole

    byggeri ›I takt med at den kommende bydel på Levantkajen i Nordhavn tager sin form, skal der bygges en topmoderne folkeskole. Nogle af pengene til at etablere den nye folkeskole skal findes med budget 2027
  • En tur igennem byggelovens historie

    En tur igennem byggelovens historie

    byggeri ›Et stort bogværk samler hele byggelovens historie: Fra affaldsproblemer i middelalderen til brandsikring i 1700-tallet og til nyere tiders fokus på energiforbrug i bygninger og byer
  • Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-2)

    Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-2)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Enhedslisten vil have alle byggepladser registreret

    Enhedslisten vil have alle byggepladser registreret

    politik ›Beskæftigelsesministeren afviser dog forslaget med henvisning til, at der allerede er krav om registrering af byggepladser af en vis størrelse
  • Salling vælger Bravida til at stå for sikkerheden i hele landet

    Salling vælger Bravida til at stå for sikkerheden i hele landet

    byggeri ›Teknikentreprenøren Bravida har landet en landsdækkende aftale med Salling og skal servicere brand- og sprinkleranlæggene i alle Sallings danske butikker, der dækker Bilka, Netto, Føtex og BR
  • Guldborgsund vil opføre boliger med havneudsigt

    Guldborgsund vil opføre boliger med havneudsigt

    byggeri ›Udviklingen af havnen i Nykøbing Falster er godt i gang. Nu har Økonomi- & Erhvervsudvalget i Guldborgsund Kommune principgodkendt en tidsplan for, hvad der skal ske de kommende 10 år