Akustikproducent bag succesfuldt mentorforløbDomille Cepaityte, Laura Sanchez, Matilde Gro Larsen og Andreas Griis med mentor Jesper Wolff.

Akustikproducent bag succesfuldt mentorforløb

Rockfons nye projekt, hvor studerende klædes på til erhvervslivet, har dannet grundlag for synergi mellem begge parter

Uddannelse

Som studerende kan det være svært at finde ud af, hvad der egentlig venter på den anden side af studietiden. Med et nyt mentorforløb vil Designskolen Kolding skabe netværk mellem de studerende og erhvervslivet for at lette overgangen fra studerende til industriel designer.

Mentorforløbet er en del af kurset 'Innovation', hvor de studerende skal skabe innovative produkter med udgangspunkt i FN's 17 Verdensmål med hjælp fra virksomheder. Et af de deltagende firmaer er akustikproducenten Rockfon. Produktdesigner Jesper Wolff er mentor for en gruppe på fire studerende, som består af Domille Cepaityte, Laura Sanchez, Matilde Gro Larsen og Andreas Griis på 3. semester af bacheloruddannelsen i Industriel Design. Ifølge Andreas Griis har projektet allerede resulteret i lærerige erfaringsudvekslinger:

- Det er virkelig lærerigt at have en mentor tilknyttet. Jesper fortæller om sine erfaringer som industriel designer og om designprocesser. Når vi går i stå, kommer han med ideer, der får os videre. Og så har vi fået adgang til Rockfons løsninger af stenuld, som er en bærende del af vores designløsning, fortæller Andreas Griis.

Plantevækst på lodrette flader af stenuld
I Andreas Griis' studiegruppe har man valgt at arbejde med verdensmål 11, som drejer sig om bæredygtige byer og lokalsamfund, og verdensmål 13, som omhandler klimaindsats. Målet er at genindføre biodiversitet i byerne, og til det vil de gøre brug af løsninger med stenuld.

- Vi har fundet ud af, at der er et kæmpe potentiale i at dyrke plantevækst på lodrette flader af stenuld. Lige nu er vi i den eksperimentelle fase, hvor vi påfører forskellige alger og mos på fladerne for at se, hvordan det fungerer, forklarer Andreas Griis.

Tanken bag designløsningen er, at byernes mange lodrette flader skal bruges til at genindføre biodiversitet i byerne. Mere beplantning vil skabe et bedre miljø for særligt insekter, og her er de lodrette flader en uudnyttet ressource. Indtil videre har gruppen haft stort held med at bruge alger på fladerne, da de er nemmere at få til at gro end eksempelvis mos.

Udover at bidrage til biodiversiteten vil beplantningen på fladerne også have en positiv effekt på byernes høje lydniveauer. Der er i tætte byer udfordringer med meget støj fra bl.a. biler, hvor lyden reflekteres mellem hårde facader. Her kan flader med stenuld hjælpe med at dæmpe de høje lydniveauer, som betonbygninger forårsager.

Vigtige indspark udefra
Hos Rockfon ser man samarbejdet som givende for begge parter, da de studerende bidrager med friske øjne og nyt perspektiv:

- Vi er gået ind i det her projekt for at lære fra os, men vi er i høj grad også endt med at lære selv. Det er vigtigt at få et indspark udefra og få et friskt perspektiv på innovation og udvikling. Designskolerne er fyldt med dygtige studerende, som man kan lære af som virksomhed, og især områder som bæredygtighed og nye løsningsmodeller er interessante. For os er det samtidig en mulighed for at komme ud at spotte dygtige talenter, lyder det fra Jesper Wolff.

Projektet afsluttes i uge 51, hvorefter Andreas Griis med sin studiegruppe vil indsende projektet til verdens største designpris, Index:Award.  

-kj

18/12 2019
  • LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    politik ›Folketinget har vedtaget en ny lov, der gør det lettere at bygge almene boliger i de store byer - trods høje grund- og byggeomkostninger
  • Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    politik ›Skatteministeren mener, at der skal være proportionalitet mellem forseelse og sanktion. ”Det kan opleves urimeligt og voldsomt, når en mindre overtrædelse kan medføre krav om efteropkrævning af hele registreringsafgiften på flere hundrede tusinde kroner”
  • Ny bydel i Nordhavn får egen folkeskole

    Ny bydel i Nordhavn får egen folkeskole

    byggeri ›I takt med at den kommende bydel på Levantkajen i Nordhavn tager sin form, skal der bygges en topmoderne folkeskole. Nogle af pengene til at etablere den nye folkeskole skal findes med budget 2027
  • En tur igennem byggelovens historie

    En tur igennem byggelovens historie

    byggeri ›Et stort bogværk samler hele byggelovens historie: Fra affaldsproblemer i middelalderen til brandsikring i 1700-tallet og til nyere tiders fokus på energiforbrug i bygninger og byer
  • Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-2)

    Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-2)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Enhedslisten vil have alle byggepladser registreret

    Enhedslisten vil have alle byggepladser registreret

    politik ›Beskæftigelsesministeren afviser dog forslaget med henvisning til, at der allerede er krav om registrering af byggepladser af en vis størrelse
  • Salling vælger Bravida til at stå for sikkerheden i hele landet

    Salling vælger Bravida til at stå for sikkerheden i hele landet

    byggeri ›Teknikentreprenøren Bravida har landet en landsdækkende aftale med Salling og skal servicere brand- og sprinkleranlæggene i alle Sallings danske butikker, der dækker Bilka, Netto, Føtex og BR
  • Guldborgsund vil opføre boliger med havneudsigt

    Guldborgsund vil opføre boliger med havneudsigt

    byggeri ›Udviklingen af havnen i Nykøbing Falster er godt i gang. Nu har Økonomi- & Erhvervsudvalget i Guldborgsund Kommune principgodkendt en tidsplan for, hvad der skal ske de kommende 10 år