Altaner og hvad de betyder for ‘det gode boligliv’Rapporten ’Altanernes sociale liv’ udkom i 2021. Foto: Build.

Altaner og hvad de betyder for ‘det gode boligliv’

Altaner er hverken til at overse i tidens etagebyggerier eller arkitekturdebatter. Men hvad mener beboerne egentlig selv om deres altaner, og hvordan bruger de dem i deres hverdag? Disse spørgsmål har instituttet Build på Aalborg Universitet undersøgt

Af Tine Maria Kristiansen

De sidste mange år har altanerne bredt sig i byerne. Sjældent opføres et nybyggeri uden altaner, mens flere og flere ældre etageboliger også får tilført altaner. Faktisk er altanerne blevet så almindelige, at mange i dag ikke kunne drømme om at bo i en lejlighed uden. Det fortæller antropolog Marie Stender, som er en af forskerne bag rapporten ‘Altanernes sociale liv’.

Drømmen om det gode boligliv
Forventningen til at have en altan hænger ifølge Marie Stender sammen med ‘drømmen om det gode boligliv’ og hvad folk mener, at en bolig skal kunne.

- Mange har den her idé om, at de skal kunne sidde ude på deres altan og drikke kaffe og spise frokost i solen, siger hun og peger på, at størstedelen af dem, som i dag bor i byerne, er nogen, der er vokset op på landet eller i forstæderne i et hus med have.

- De vil gerne kunne åbne døren og træde ud fra deres bolig for lige at trække noget luft, tage bestik af vejret eller ryste dynen, og det giver altanerne jo mulighed for, siger Marie Stender.

Tomme altaner
Selvom mange nyder at have en altan i deres bolig, viser observationerne fra undersøgelsen også, at folks altaner for det meste står tomme:

- Rigtig mange mennesker, som har en altan, er kun kort tid ude på dem, siger Marie Stender, der dog skynder sig at tilføje, at det langt fra betyder, at altanerne ikke er vigtige for folk.

- De fleste er super glade for dem. Og så kan det godt være, at de ikke sidder derude hver aften og drikker vin, men drømmen om det gode liv på altanen er stadig stærk, forklarer hun.

Mere rum til sin bolig
Altanerne kan ifølge Marie Stender også være med til at give en anden følelse af rummelighed i boligerne, hvor de ud over at bidrage med nogle ekstra kvadratmeter også gør, at beboerne ikke føler sig omsluttet af deres boliger.

- Med altanen får man muligheden for at gå udenfor, uden at skulle bevæge sig helt ud i det offentlige rum. Og her kan man sige, at behovet jo især er blevet forstærket under corona-pandemien, hvor mange byboer sad isoleret med begrænset adgang til friarealer og grønne uderum, forklarer Marie Stender.

Flydende grænser
Selvom en altan på den måde kan opfattes som en forlængelse af folks bolig, peger undersøgelsen også på, at altanerne ikke er private ligesom boligerne, da en altans grænse er mere flydende. Derfor ser man også mange altanejere, som laver deres egne afskærmninger med eksempelvis planter eller læhegn.

Dog er det ikke alting, man kan dække af med materielle afskærmninger, forklarer Marie Stender:

- Når alle har dørene til at stå åbne, så kan man jo lugte, hvad underboen skal have til aftensmad, og hvis der er nogen, der ryger på sin altan, så flyder det mellem de andres altaner, ligesom man også kan høre, hvad hinanden taler om.

Altanerne gør derfor ifølge Marie Stender, at vi på både godt og ondt kommer tættere på hinanden. Eksempelvis forklarer hun, at altanerne kan gøre, at man hilser mere på sine naboer, samtidig med at det også kan skabe konflikter, hvis man bor op og ned af nogen, hvor man måske ikke har helt de samme værdier eller den samme livsstil.

Diagrammet viser den procentvise forekomst af aktivitet på tre ejendommes facader med altaner. Registreringerne af aktivitet er foregået tre gange hvert sted på sommerdage med godt vejr i tidsrummet 17-21. Hver bevægelse på en given altan er registreret, og en gang i timen er der registreret antallet af altaner, hvor der ikke forekommer liv eller bevægelse – de udgør kategorien ’Ingen aktivitet’. Observationerne viste, at der ikke forekom aktivitet på 81 % af altanerne. Og de, der blev brugt, var primært til hobbyaktivitet, såsom at læse, bruge telefon eller ryge. Foto: Build.

Diagrammet viser, at over 50 % af altanerne har begrønning og møblement. 11 % bruges til opbevaring, mens 18 % har en afskærmning. Derudover er der mange, der gør brug af at have døren åben, når de ikke selv opholder sig på altanen. Foto: Build.

 

15/8 2022