Altanfirma fejrer medarbejdere med en tur til Madrid- Man siger i sportsverden, at talent nok kan vinde kampe, men det er holdet, der vinder ligaen. Det gælder også for os, lyder det fra Altan.dk's direktør inden afrejsen.

Altanfirma fejrer medarbejdere med en tur til Madrid

Altan.dk fejrer vækst med at invitere 160 medarbejdere og påhæng på fire dages tur til Madrid - for fællesskab, sammenhold og vindermentalitet er årsagen til succes, mener direktør

Samfund - Personalepleje

Flere og flere danskere vælger altaner og elevatorer til deres lejligheder. Det mærker de hos familieejede Altan.dk, der har haft travlt de sidste år og formåede at vende et underskud til plus.

Det markeres nu ved, at virksomheden inviterer alle sine 160 medarbejdere og påhæng på en inspirationstur til Madrid i Spanien.

- Vi fejrer, at vi lykkedes med at vende minus til plus, og ordrebogen er tyk. Det krævede hårdt arbejde, slid og slæb, og medarbejderne har ydet en kæmpe indsats. Da det stod værst til, foreslog de sågar selv at gå ned i løn. Men jeg tror, at modgangen og den svære periode har styrket os som organisation og skubbet os i den rigtige retning. Det vil vi gerne anerkende medarbejderne for, siger Casper G. Knudsen, adm. direktør i Altan.dk.

Minus på 33 millioner kroner vendt til plus
Det er en fast tradition i Altan.dk at invitere medarbejderne ud og rejse hvert andet år, men et hårdt regnskabsår i 2017 satte en midlertidig bremse for rejserne. Altan.dk kom dog i sidste regnskabsår ud med et resultat på knap en million kr. mod et minus på knap 33 mio. kr. året før. Det anslås, at Altan.dk står for ca. 70 pct. af alle altanprojekter i Danmark, mens der er stadig stigende interesse for elevatorforretningen.

Talent vinder kampe, men det er holdet, der vinder ligaen
Når Altan.dk formåede at vende udviklingen og igen leverer stabil fremgang, skyldes det først og fremmest medarbejdernes indsats og den kultur, som er i selskabet, lyder det fra Casper G. Knudsen:

- Vi er ikke en my bedre end vores medarbejdere. De er uden tvivl vores vigtigste aktiv - ikke vores maskiner eller værktøj. Altan.dk er en familievirksomhed - bogstaveligt talt, men også i den måde vi arbejder sammen på som team. Man siger i sportsverden, at talent nok kan vinde kampe, men det er holdet, der vinder ligaen. Det gælder også for os, og derfor er værdier som fællesskab, sammenhold og vindermentalitet helt afgørende for os, fortsætter Casper G. Knudsen.

På turen, der varer fire dage, vil der således også være faglige aktiviteter og teambuilding, ligesom der er inspirationsture, hvor bl.a. de skal kigge på gadealtaner, som kunne være en mulighed i Danmark.

-jhn

Om Altan.dk
Altan.dk har over 25-ars erfaring på markedet og er i dag Danmarks førende leverandør af altaner til eksisterende etageejendomme. Hvert år monterer selskabet omkring 2500 altaner og bruger sin store viden om altaner til at tænke innovativt, gå forrest og sætte dagsordenen inden for altanløsninger.

Derudover har firmaet har siden 2012 også haft travlt med at installere elevatorer i eksisterende etageejendomme. Virksomheden løser årligt 25-30 elevatorprojekter i hele landet, men potentialet er langt større, da kun cirka syv pct. af alle etageejendomme i Danmark har i dag en elevator.

1/11 2019