Anvend ikke urea tæt på sandsten
Et nyt erfaringsblad fra Byg-Erfa fraråder især urea anvendt i nærheden af sandsten, når der saltes med miljøvenlige tømidler i stedet for traditionelle tøsalte
Selvom miljøvenlige tømidler er bedre for planter og dyr end traditionelle tøsalte, gør det dem ikke ufarlige for mineralske byggematerialer. Dels kan udseendet forringes, dels øges belægningens og byggematerialernes sårbarhed over for andre nedbrydningsfaktorer som f.eks. fugt og frost. Når først skaden er sket, kan saltet ikke fjernes igen.
- Det meste salt vaskes væk af nedbør, men en lille del optages i de nærliggende jordlag eller i belægninger og facader. Selvom det kan tage mange år at opbygge en skadelig saltkoncentration i en bygning, kompliceres problemet af, at der kan dannes nye typer salte, når tømidlet blandes med komponenter i f.eks. murværk, forklarer Poul Klenz Larsen, der er seniorrådgiver på afdelingen for miljøarkæologi og materialeforskning på Nationalmuseet.
Han er en af forfatterne bag det nye erfaringsblad 'Miljøvenlige tømidlers nedbrydning af mineralske byggematerialer' fra Fonden Byg-Erfa, der bygger på test udført af Julie Bartholdy ifm. hendes kandidatspeciale på konservatoruddannelsen.
Skader kan ikke forudsiges, kun fortestes
Der findes adskillige teorier om de processer, som påvirker materialernes struktur, men trods årtiers forskning er mekanismerne bag saltes nedbrydende virkning ikke fuldt klarlagt.
- Skaderne opstår, når saltet i opløst form opsuges i porøse materialer som tegl og natursten. Det kan derfor ikke umiddelbart forudsiges, om et konkret salt vil være skadeligt for et porøst materiale. Kun ved hjælp af accelererede tests med forskellige materialetyper kan det vurderes, om et tømiddel udgør en risiko, forklarer Poul Klenz Larsen og tilføjer:
- F.eks. er magnesiumsalte kendt for at udvikle en alvorlig nedbrydning af natursten, men da magnesium ikke forekommer naturligt i danske byggematerialer, stammer skaden sandsynligvis fra et magnesiumholdigt tøsalt.
Også robuste materialer som granit kan nedbrydes, selvom denne natursten normalt ikke påvirkes af traditionelle salte. Nogle salte er stærkt korrosive for mange metaller, mens andre giver næring for begroning med alger og mosser.
I tidligere forsøg har flere typer miljøvenlige tøsalte vist sig at have en nedbrydende effekt på beton, idet ioner fra saltene kan reagere med bestanddele af cementpastaen, som derved ekspanderer eller udvaskes. Disse reaktioner kan desuden forårsage en øget pH i porevæsken og kan dermed sekundært føre til alkalikiselreaktioner.
Pas på urea og natriumformiat
De fire tests på traditionelle mineralske byggematerialer blev udført på rød og gul tegl, beton, kalksten, sandsten og granit. Disse repræsenterer forskellige porestrukturer, mineralogiske sammensætninger og trækstyrker, som er de vigtigste parametre for saltbetinget nedbrydning. Til forsøgene blev desuden anvendt tømidler, der er kommercielt tilgængelige for almindelige forbrugere.
De fire tests viste mange, specifikke resultater, men tydeligt var det især, at urea var særdeles skadelig for den testede sandsten.
- Den markante effekt er sandsynligvis relateret til den specifikke porestørrelsesfordeling, hvilket indikerer, at urea er potentielt skadeligt for porøse mineralske materialer, men ikke med garanti for alle andre materialer, forklarer Poul Klenz Larsen.
Natriumformiat var skadelig for alle materialer bortset fra granit. Rød og gul tegl blev fuldstændig ødelagt under frysning, mens beton og kalksten i samme test blev nedbrudt i overfladen.
Anbefalinger:
- Det frarådes at anvende natriumformiat og urea som tømidler i nærheden af bygninger eller på faste belægninger.
- Calciumklorid og calciummagnesiumacetat bør ikke benyttes ifm. betonkonstruktioner.
- Kaliumformiat og magnesiumklorid kan reagere med kalksten, men har derudover ingen virkning på de undersøgte materialer.
- Magnesiumklorid kan desuden udvikle skadelige salte i kombination med andre komponenter i materialerne.
- Calciumklorid og magnesiumklorid er stærkt korrosive overfor de fleste metaller og bør alene af den grund ikke anvendes.
Om Byg-Erfa
- Byg-Erfas erfaringsblade er en del af 'alment teknisk fælleseje', er forfattet af eksterne eksperter samt kvalitetssikret og valideret af Byg-Erfas Teknikergruppe bestående af ni eksterne eksperter fra forskning og praksis.
- Fonden Byg-Erfa har siden 1977 virket efter retningslinjer udstukket af: Molio, Byggeskadefonden, Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse (BvB), Erhvervs- og Byggestyrelsen, Forsikring & Pension, Statens Byggeforskningsinstitut og Teknologisk Institut.
-kj
