Arealreservation på de kystnære områder opretholdes

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt har besluttet at opretholde arealreservationen af de resterende arealer, som indgik i udbuddet af de kystnære havvindmøller

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt har besluttet at opretholde arealreservationen af de resterende arealer, som indgik i udbuddet af de kystnære havvindmøller.

Arealreservationen opretholdes foreløbigt, indtil der er en nærmere afklaring for behovet for statslige udbud af kystnære havvindmøller.

Ingen åben-dør-ansøgninger
Arealreservationerne vil betyde, at der ikke kan indsendes åben-dør-ansøgninger til placeringerne.

De pågældende arealer vil kun indgå i et eventuelt udbud af yderligere kystnære havvindmølleparker, hvis der er kommunal opbakning til et nyt udbud i området.

Beslutningen drejer sig specifikt om arealerne ved Sejerø Bugt, Smålandsfarvandet, Sæby og Bornholm.

-jhn

23/12 2016