Attraktive studieboliger ved Limfjorden
Aurora omfatter 269 to-værelses ungdomslejligheder på den populære havnefront i midten af Aalborg
På Østre Havn og kun få hundrede meter fra byens nyetablerede kulturelle centrum med Nordkraft og Musikkens Hus er opført 269 ungdomsboliger kaldet Aurora, der fordeler sig på 13.450 m2, mens de 1067 m2 i stueetagen er til erhverv.Komplekset består af i alt tre bygninger på adresserne Stjernepladsen 19 og 27: Stjernepladsen 19 består af to bygninger med i alt 115 boliger fordelt på 1.-7. etage, mens der i stueetagen er studiecafe/fællesrum og erhvervslokaler; Stjernepladsen 27 består af en ring af bygninger med et indre gårdrum og med i alt 154 boliger fordelt på 1.-11. etage. Alle boliger er på 50 m2.
Du kan læse mere om projektet og se flere billeder af byggeriet her i magasinet Byggeri nr. 5.
-kj