Beslag til enhver konstruktion
Over 1000 Revit tegninger tilgængelige på strongtie.dk gør det muligt for ingeniører og konstruktører at opbygge detaljerede konstruktioner i Autodesk Revit helt ned på beslagsniveau
Hos Simpson Strong-Tie i Boulstrup midt i mellem Århus og Horsens er det en kerneværdi at tilbyde den bedste support til ingeniører og bygningskonstruktører, når det kommer til bygningsbeslag og befæstigelse til bærende konstruktioner.
Som et led i denne plan udgives nu mere end 1000 Revit tegninger på virksomhedens hjemmeside www.strongtie.dk
Det er dermed nu muligt for ingeniører og konstruktører at opbygge detaljerede konstruktioner i Autodesk Revit helt ned på beslagsniveau, hvilket efterspørges af mange instanser i den projekterende byggebranche, da det kan hjælpe til at mindske risikoen for misforståelser og fejl i byggeriet.
- Ingeniørarbejde er på mange måder et teamwork. Mange producenter i den danske byggebranche står stille og producerer kun de få produkter som de kan se at der er et stort salg i. Sådan arbejder Simpson Strong-Tie ikke. Her leder vi kontinuerligt efter nye løsninger til byggebranchen og løsninger til de udfordringer som ingeniører og bygningskonstruktører har, siger teknisk chef hos Simpson Strong-Tie i Danmark, Jacob Hansen. Han oplyser, at virksomheden hvert år præsenterer mindst 10 nyudviklede produkter.
- I 2016 har vi bl.a. introduceret 2 helt nye typer af bjælkesko som giver mulighed for henholdsvis 45 grader vertikal og horisontal vinkling. Et helt nyt vindafstivningssystem som er nemmere og hurtigere at montere, samt en ny type klæbemørtel med farveskift, som indikerer at den er blandet korrekt og at hærdningsprocessen påbegyndes. Alle sammen produkter som markedet har taget godt i mod, fortæller virksomhedens salgschef Kasper Bregendahl.
- Desuden har vi allerede nu løftet sløret for et par af de nye produkter som vi lancerer i 2017, heriblandt 2 nye beslag til CLT konstruktioner samt båndede CNA kamsøm som vil give mulighed for CE-mærkede skudsøm/beslag samlinger. fastslår salgschefen. Revit tegningerne er gratis og kan downloades fra hjemmesiden www.strongtie.dk