Betonelementer i superformGive Elementer producerer, leverer og monterer præfabrikerede letbetonelementer til landbrug og industri.

Betonelementer i superform

Give Elementer superoptimerer projekter med præfabrikerede betonelementer og ved at udtænke særlige løsninger med f.eks. højere betonelementer. Det sparer tid og penge for entreprenøren

Lavere omkostninger og store tidsbesparelser på montage, på forskalling og på armering er resultatet, når byggeriet foregår med såkaldt superoptimerede betonelementer.

Aktuelt har Give Elementfabrik optimeret et projekt for Fast Entreprise, der opfører et nyt byggeri til JN Datacenter, som udvider i Silkeborg. Give Elementer leverer betonelementerne til byggeriet og er med i hele processen.

- Vores grundfilosofi er at kompleksitet altid koster både tid og penge. Vi forsøger derfor at holde sagerne så simple som muligt, og vi er heller ikke bange for at udfordre vores kunder, så byggeriet bliver så kosteffektivt som muligt, siger Mickey Bork Nielsen fra Give Elementer.

Keep it simple
Med princippet keep it simple forenkler Give Elementer projektet bl.a. ved at gentænke konstruktionen, så den passer bedst muligt til fabrikkens produktionsapparat. Dertil optimerer elementfabrikken projektet med en række manøvrer som f.eks. at levere højere betonelementer, der betyder at samlingsdetaljerne ændres, hvilket gør samlingerne mere håndterbare og sikre på pladsen.

De  mange optimeringer  tilsammen betyder tidsbesparelser, et kosteffektivt byggeri og store besparelser for entreprenøren. Give Elementer har i samarbejde med Fast Entreprise været inde over alle samlingsdetaljer, og det bevirker at vi får et superoptimeret projekt, som er simpelt at producere og montere. Det er med til at spare tid og penge.

Den nye bygning i Silkeborg skal huse to datacentraler på 1.260 m2 i alt. Give Elementer leverer bl.a. otte meter høje bagmurselementer, skillevægge med avanceret gennemføringsindstøbninger til den enorme mængde server-kabler, foruden tag med mellemliggende vaffler og 2.700 m2 vægelementer.

-cmn

7/10 2016