Betonfamilien er nu samlet i Dansk Byggeri
Dansk Beton har etableret sig som en brancheforening på lige fod med Danske Anlægsentreprenører og Danske Byggematerialer. Foreningen er netop godkendt af Dansk Byggeris Repræsentantskab
På Dansk Byggeris Repræsentantskabsmøde, som blev afholdt den 28. april, er familien under Dansk Byggeri nu én brancheforening og fem sektioner rigere.
Dansk Beton har etableret sig som en brancheforening på lige fod med Danske Anlægsentreprenører og Danske Byggematerialer. Det blev i dag godkendt af Dansk Byggeris Repræsentantskab
Siden 2007 har Dansk Beton været en sektion i Dansk Byggeri, men det har været et ønske i de produktgrupper, der udgør den danske betonbranche, at styrke branchen som enhed og mulighederne for at skabe større gennemslagskraft.
Det er en enig bestyrelse i Dansk Beton, der har indstillet til repræsentantskabet at videreføre betonbranchen i en branchefællesskabsmodel. Samtidig bliver de nuværende fem produktgrupper under Dansk Beton omdannet til sektioner i Dansk Byggeri. Det drejer sig om Dansk Beton Afløbsforeningen, Dansk Beton Belægningsgruppen, Betonelement-Foreningen, Dansk Beton Blokforeningen og Fabriksbetonforeningen.
Hermed vil Dansk Byggeri fremover omfatte tre brancheforeninger, nemlig Danske Anlægsentreprenører, Danske Byggematerialer og Dansk Beton. Samtidig øges antallet af sektioner fra 26 til 31 sektioner.
På det velbesøgte repræsentantskabsmøde i Tivoli Hotel & Congress Center valgte bygge- og anlægsbranchens repræsentanter Stine Egsgaard, der er adm. direktør i J. Jensen Materieludlejning, til bestyrelsen.
Hun afløser adm. direktør Flemming Skøtt fra Munck Forsyningsledninger A/S. Adm. direktør for CRH Concrete Claus Bering var ikke på valg og fortsætter som formand for Dansk Byggeri.
-cmn