Biblioteksbyggeri med dansk tilgang
Halifax Hovedbibliotek i Canada, skabt af danske Schmidt Hammer Lassen og lokal arkitektvirksomhed vinder den prestigefulde 2016 Governor General's Medal in Architecture
Halifax Hovedbibliotek er af Det Kongelige Arkitektur Institut i Canada (RAIC) og Canadas Kunstråd blevet hædret med en Governor General's Medal for sit enestående nye offentlige bygningsdesign, skabt af Schmidt Hammer Lassen Architects i team med den lokale arkitektvirksomhed Fowler Bauld & Mitchell.
Det ny Halifax Hovedbibliotek åbnede i december 2014 og er det mest betydningsfulde offentlige byggeri i Halifax i en hel generation.
Biblioteket fremstår som en afspejling af lokalsamfundets forskellighed og det moderne liv i området. Samtidig er biblioteket et flagskib for de resterende 14 lokalbiblioteker, der betjener hele kommunen. Hver fase af den arkitektoniske designproces er blevet gennemført med offentlige høringer, der førte til et bæredygtigt design og et engageret lokalsamfund, der har taget bygningen til sig med over to millioner besøgende i løbet af bibliotekets første år.
Den nye folkelige bygning er hurtigt blvet et mødested for lokalsamfundet og afspejler mangfoldigheden af sine brugere samt byder på mange flere aktiviteter end det traditionelle bibliotek.
På toppen af denne moderne institution af det 21. århundrede ligger Halifax Living Room: Et indbydende, lyst, og legende offentligt rum med udsigt over Halifax by og havn. Andre rum giver plads til læring, læsning, motion, studier, afslapning og spil. Receptionens generøse atrium med sin smukke trappe er centrum og skaber forbindelse mellem funktioner og brugere.
Halifax Hovedbibliotek er Schmidt Hammer Lassen Architects andet færdigbyggede projekt i Canada, hvor det første, Highlands Branch Bibliotek i Edmonton, åbnede i oktober 2014. Arkitektvirksomheden er aktiv på det nordamerikanske marked og internationalt anerkendt for sin åbne og offentlige tilgang til arkitektur.
-cmn

Receptionens generøse atrium med sin smukke trappe er centrum og skaber forbindelse mellem funktioner og brugere.