Bofællesskab i pagt med naturen

Bofællesskab i pagt med naturen

Der er foreløbigt projekteret med 400 boliger i Nordsjællandshusene-projektet i Espergærde, der er inspireret af en gammel nordisk måde at skabe bofællesskaber på

I 2017 kom det frem, at næsten halvdelen af danskerne ønsker en bæredygtig livsstil, og den tendens har siden været støt stigende. Samtidig oplever hovedstadsområdet og resten af Sjælland i disse dage næsten et boom i interessen for bofællesskaber  - en tendens, som senest havde sin storhedstid i 1970'erne.

Tendenserne er ikke gået Kant Arkitekters næse forbi, og de brugte således tun-begrebet som inspiration for designet til Nordsjællandshusene, da det netop fremmer fællesskab og bæredygtig livsstil.

Med Nordsjællandshusene har Kant Arkitekter designet en moderne version af det gamle gårdtun. Det gjorde de, fordi byggeriet er planlagt til at skulle ligge i et område ved navn Kelleris Hegn i Espergærde. Et område af Espergærde, hvor naturen er en integreret del af boligområdet og nabolaget. Kant Arkitekters partner, Karl-Martin Buch Frederiksen, fortæller om sin vision for projektet, og hvordan tun-designet bunder i et oprigtigt ønske om at drage naturen ind i byggeriet og værne om naturen:

- Tun-designet er specifikt inspireret af norske gårdtun. Designet giver mulighed for at udnytte det kuperede terræn til fordel for beboerne og for mangfoldigheden i naturen. Ideen er ganske enkelt at få bevoksningen til at bidrage med naturlige fællesrum - præcis som i de gamle nordiske landsbyer, men med en moderne twist i en dansk kontekst, siger han.

Naturen og menneskene
Nordsjællandshusene har til hensigt at tilbyde den bevidste borger en bæredygtig livsstil tæt på skov og mose, hvor byggematerialer, omgivelserne og boligernes beliggenhed ift. hinanden tilsammen fordrer til nabofællesskab i pagt med naturen. Læg dertil en lav bebyggelsesprocent og grønne kiler, som trækker naturen ind i boligområdet, og man har en boligform, der er med til at sikre naturen frem for at erstatte den med f.eks. mere konventionelt boligbyggeri. Og det er unikt ift. nybyggeri tæt på natur, fortæller landinspektør Kristian Baatrup:

- Når man bygger i umiddelbar nærhed af et natur- og skovområde, som Nordsjællandshusene-projektet er planlagt til at være, så er det prisværdigt, at man forsøger at inddrage naturen i byggeriet på denne måde. Denne egenskab kombineret med anvendelsen af gårdtun-begrebet - et begreb jeg ikke var bekendt med før - gør Nordsjællandshusene unikke i en dansk sammenhæng.

CFP Ejendomme står bag projektet, der er i høring i Helsingør Kommune.

-kj

16/11 2018
  • Affaldstilsyn er et kommunalt ta'-selv-bord for gebyrer

    Affaldstilsyn er et kommunalt ta'-selv-bord for gebyrer

    politik ›Med timepriser på mellem 700 - og 1.000 kroner er det, der skulle have været en vejledning om affaldssortering, blevet et kommunalt ta'-selv-bord for gebyrer med forskellige satser for nøjagtigt den samme opgave
  • For få elever hylder deres læreplads

    For få elever hylder deres læreplads

    byggeri ›Hvert år indstiller omkring 400 elever og lærlinge deres læreplads til priserne Årets Læreplads og Årets Innovative Læreplads. Nyt projekt skal få flere elever til at dele deres gode lærepladsoplevelser, så flere virksomheder kan komme med
  • Danske ingeniørers viden om grønne løsninger er i høj kurs i udlandet

    Danske ingeniørers viden om grønne løsninger er i høj kurs i udlandet

    byggeri ›De danske rådgivende ingeniørvirksomheder eksporterede i 2025 løsninger inden for klima, energi, vand og miljø for 1,3 milliarder kroner. En stigning på knap 20 procent på et år, viser nye tal fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI
  • Konkurser i byggeriet (Uge 44/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 44/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Kommunerne kan selv stramme afstandskrav for vindmøller

    Kommunerne kan selv stramme afstandskrav for vindmøller

    politik ›Ifølge by-, land- og transportminister Signe Munk (SF) har flere kommuner stillet skærpede planlægningsmæssige afstandskrav i deres lokalplaner
  • Der er slet ikke styr på byggeaffaldet

    Der er slet ikke styr på byggeaffaldet

    byggeri ›En ny analyse anslår den samlede mængde bygge- og anlægsaffald til omkring 7,5 mio. ton om året – cirka 3 mio. ton mere end registreret i den nationale statistik. Kun 23 procent bliver genanvendt og bearbejdet og kan indgå i nye produkter
  • Nybyggede lejligheder for aktive voksne i Horsens bliver revet væk

    Nybyggede lejligheder for aktive voksne i Horsens bliver revet væk

    byggeri ›Efter borgmester Peter Sørensens (S) første spadestik i januar skrider byggeriet af Holmsø Boligresorts centralt i Horsens by planmæssigt frem. Boligkonceptet er målrettet aktive voksne med adgang til en række fællesfaciliteter
  • Ny multiarena skal danne rammen for bredde- og elitesport i Ølstykke

    Ny multiarena skal danne rammen for bredde- og elitesport i Ølstykke

    byggeri ›En multiarena med plads til 1700 tilskuere skal stå klar i Ølstykke i 2028. Gråkjær er totalentreprenør på arenaen, der bliver ny hjemmebane for ligahåndboldklubben Høj Elite, og som samtidig skal give lokale foreninger bedre rammer