Danske ingeniørers viden om grønne løsninger er i høj kurs i udlandet- Den grønne omstilling er en global opgave, og konkurrencen om at levere løsningerne er hård. Derfor skal vi fortsat investere i viden, innovation og stærke ingeniørkompetencer, siger Jan Hylleberg.

Danske ingeniørers viden om grønne løsninger er i høj kurs i udlandet

De danske rådgivende ingeniørvirksomheder eksporterede i 2025 løsninger inden for klima, energi, vand og miljø for 1,3 milliarder kroner. En stigning på knap 20 procent på et år, viser nye tal fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI

Danske ingeniører er eftertragtede, når verdens klima-, energi- og miljøudfordringer skal løses. Og efterspørgslen kan aflæses i de danske rådgivervirksomheders eksporttal.

I et marked præget af geopolitisk uro er eksporten af grønne løsninger vokset med 20 % fra 2024 til 2025. Samtidig fylder det grønne område stadig mere i virksomhedernes internationale forretning.

- Vi har i Danmark nogle af verdens dygtigste rådgivende ingeniører inden for energi, klima og miljø. Det er ikke bare noget, vi siger om os selv. Det er en ekspertise, som resten af verden efterspørger og betaler for. De nye tal understreger, at danske ingeniørløsninger står stærkt internationalt, siger Jan Hylleberg, adm. direktør i FRI.

I 2025 stod klima, energi, vand og miljø tilsammen for næsten halvdelen af de rådgivende ingeniørvirksomheders samlede eksportomsætning. Det svarer til en stigning på omkring 50 % sammenlignet med 2021.

Særligt energiområdet har oplevet stor fremgang og størstedelen af branchens eksport leveres inden for denne sektor. Siden 2021 er energisektorens andel af den samlede eksport fordoblet. Også miljøområdet viser nu vækst efter flere år med vigende eksportomsætning.

- Vi har gennem årtier udviklet løsninger inden for blandt andet vedvarende energi, energieffektivisering og miljøbeskyttelse. Det har givet danske rådgivere en viden, som er værdifuld langt ud over landets grænser. 

- Når andre lande skal omstille deres energisystemer eller finde mere bæredygtige måder at bruge ressourcerne på, er danske ingeniører nogle af verdens bedste til at levere løsningerne, siger Jan Hylleberg.

De grønne eksportprojekter spænder vidt både geografisk og fagligt.

Hos Rambøll udgør energiområdet en væsentlig del af den internationale forretning. Virksomheden leverer særligt rådgivning og løsninger til havvindsprojekter på tværs af markeder i Europa, USA, Asien og Australien.

Hos Cowi er de internationale miljøopgaver blandt andet koncentreret om rent drikkevand og affaldshåndtering. Virksomheden er blandt andet aktuelt involveret i et projekt i Ukraine, hvor mulighederne for at omdanne affald til energi undersøges. 

Det kan både bidrage til en bedre ressourceudnyttelse og styrke landets energiforsyning.

Men den internationale styrkeposition er ikke noget, Danmark kan tage for givet, understreger Jan Hylleberg.

- Den grønne omstilling er en global opgave, og konkurrencen om at levere løsningerne er hård. Derfor skal vi fortsat investere i viden, innovation og stærke ingeniørkompetencer. 

- Vi skal også huske, at vores internationale styrkeposition i høj grad er skabt gennem de opgaver, vi har løst herhjemme. Når Danmark går foran med ambitiøse projekter, skaber vi samtidig grundlaget for fremtidens eksport, siger han og tilføjer:

- Vi har en branche, der kan levere grønne løsninger i verdensklasse. Det skal vi være stolte af. Men vi skal også sørge for, at danske rådgivere fortsat er blandt dem, verden ringer til først. Derfor er vi nødt til at have fødekæden for øje. 

- For hvis vi skal fortsætte væksten, kommer vi til at mangle dygtige ingeniører, og det er vigtigt, at vi får uddannet alle dem, vi har mulighed for – og samtidig gør det attraktivt for udenlandske ingeniører at komme til Danmark for at arbejde.

-dc

27/10 2026
  • For få elever hylder deres læreplads

    For få elever hylder deres læreplads

    byggeri ›Hvert år indstiller omkring 400 elever og lærlinge deres læreplads til priserne Årets Læreplads og Årets Innovative Læreplads. Nyt projekt skal få flere elever til at dele deres gode lærepladsoplevelser, så flere virksomheder kan komme med
  • Konkurser i byggeriet (Uge 44/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 44/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Kommunerne kan selv stramme afstandskrav for vindmøller

    Kommunerne kan selv stramme afstandskrav for vindmøller

    politik ›Ifølge by-, land- og transportminister Signe Munk (SF) har flere kommuner stillet skærpede planlægningsmæssige afstandskrav i deres lokalplaner
  • Der er slet ikke styr på byggeaffaldet

    Der er slet ikke styr på byggeaffaldet

    byggeri ›En ny analyse anslår den samlede mængde bygge- og anlægsaffald til omkring 7,5 mio. ton om året – cirka 3 mio. ton mere end registreret i den nationale statistik. Kun 23 procent bliver genanvendt og bearbejdet og kan indgå i nye produkter
  • Nybyggede lejligheder for aktive voksne i Horsens bliver revet væk

    Nybyggede lejligheder for aktive voksne i Horsens bliver revet væk

    byggeri ›Efter borgmester Peter Sørensens (S) første spadestik i januar skrider byggeriet af Holmsø Boligresorts centralt i Horsens by planmæssigt frem. Boligkonceptet er målrettet aktive voksne med adgang til en række fællesfaciliteter
  • Ny multiarena skal danne rammen for bredde- og elitesport i Ølstykke

    Ny multiarena skal danne rammen for bredde- og elitesport i Ølstykke

    byggeri ›En multiarena med plads til 1700 tilskuere skal stå klar i Ølstykke i 2028. Gråkjær er totalentreprenør på arenaen, der bliver ny hjemmebane for ligahåndboldklubben Høj Elite, og som samtidig skal give lokale foreninger bedre rammer
  • E-avis: Ingen har overblik over byggeaffaldet - læs mere i BygTek 7

    E-avis: Ingen har overblik over byggeaffaldet - læs mere i BygTek 7

    byggeri ›Ikke overraskende flyver store mængder af byggeaffald under radaren, og i seneste udgave af BygTek kan du finde et kvalificeret bud på, hvor meget det drejer sig om. Find også det nyeste om materiel og arbejdstøj
  • Et præcist datagrundlag er helt afgørende

    Et præcist datagrundlag er helt afgørende

    byggeri ›Med Unicons nye CO2-beregner kan bygherrer, rådgivere og entreprenører let finde både den rette beton til formålet og den rette dokumentation. På et aktuelt kontorbyggeri i Odense betyder det foreløbig en forskel på 55 ton CO2