Boligejere kender for lidt til bæredygtige byggematerialerSelvbyggere, handy-mænd og gør-det-selv folket vil gerne bygge bæredygtigt, men de kender ikke løsningerne, viser den nye undersøgelse.(arkivfoto/jhn)

Boligejere kender for lidt til bæredygtige byggematerialer

Næsten syv ud af ti boligejere mangler kendskab til bæredygtige byggematerialer, viser ny undersøgelse fra byggemarkedskæden Stark, der vil styrke sin rådgivning i bæredygtighed

Samfund - bæredygtighed

Skal det nye gulv i dagligstuen lægges med træ, beton eller bæredygtig bambus?
Det kan være svært nok at vælge byggematerialer ud fra smag og funktionalitet, så med et stigende fokus på bæredygtighed er turen i byggemarkedet ikke blevet lettere. Faktisk mener knap 68,7 procent af danskerne, at de mangler kendskab til bæredygtige alternativer, når de skal købe byggematerialer.

Det viser en ny undersøgelse, som Starks står bag, der er foretaget blandt 5.619 af kædens private kunder. Efter 'manglende kendskab' har de adspurgte svaret 'svært at gennemskue, som den største udfordring ved bæredygtigt byggeri.

Boligejere vil godt - men mangler hjælp
Undersøgelsen kommer efter et år, hvor klima og bæredygtighed for alvor er kommet på dagsordenen. Derfor kommer det heller ikke bag på adm. direktør i Stark Britta K. Stenholt, at danskerne gerne vil bidrage til et mere bæredygtigt byggeri. Velviljen i befolkningen skal dog hjælpes på vej, og derfor er man er nødt til at kigge på, hvordan bæredygtige løsninger kan blive det naturlige valg, når der vælges byggematerialer, mener hun:

- Det skal være nemmere at bygge efter bæredygtige principper, både for den professionelle håndværker og den private selvbygger. Det er et af vores helt store fokusområder de kommende år. I dag findes der et hav af bæredygtighedscertificeringer, og det kan være svært at navigere i. Derfor har vi brug for forenklede guides og konkrete anbefalinger, som gør det lettere at bygge bæredygtigt. Samtidig skal vi styrke vores rådgivningsdel, så kunderne får hjælp til at vælge bæredygtigt, siger Britta K. Stenholt.

Det er et kendt faktum, at byggeriet står for næsten 40 procent af den globale CO2-udledning årligt, heraf kommer de 11 procent fra den indlejrede CO2 i byggematerialer, viser tal fra World Green Building Council (WorldGBC).

Kunder har bæredygtighed i baghovedet
Af undersøgelsen fremgår det, at de adspurgte generelt er positivt stemt overfor bæredygtigt byggeri. Således mener 62,7 procent, at det vil være en stor fordel for samfundet, miljøet og klimaet, hvis bæredygtigt byggeri vinder frem.

En anden interessant konklusion er, at 44 procent af de adspurgte ofte, meget ofte eller altid tænker på bæredygtighed, når de køber byggematerialer, hvilket er en lille stigning i forhold til samme måling sidste år.

Ifølge Britta K. Stenholt vidner det om, at der stadig er et stykke vej med udbredelsen af bæredygtighed i byggeriet:

- Vi kigger indad og vil tage et ansvar ved at hjælpe vores kunder endnu bedre. I Stark åbner vi i løbet af det nye år Danmarks første DGNB-certificerede trælast, og vi er optaget af at uddanne bæredygtighedseksperter, som kan hjælpe både kunder og sælgere i vores forretninger med at svare på komplekse spørgsmål. Derudover er vi medlem af bl.a. Green Building Council Denmark og FSC, så vi kan holde vi os ajour med de krav og kriterier, der stilles af vores kunder, siger hun.

-jhn

Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget af analysefirmaet A&B Analyse blandt Starks private kunder.
Formålet med Starks bæredygtighedsundersøgelse er at afdække emnet bæredygtighed i byggebranchen, både blandt private selvbyggere og set fra håndværkernes perspektiv i de små og mellemstore virksomheder.

Respondenterne har svaret på spørgsmål vedrørende deres erfaringer med- og holdninger til bæredygtigt byggeri. 5.619 private kunder deltog i undersøgelsen i 2019.

Stark er Danmarks største forhandler og distributør af byggematerialer med 72 byggecentre i Danmark og Grønland. De tilbyder en lang række services til både entreprenører og professionelle håndværkere. Stark beskæftiger ca. 2.500 medarbejdere og er en del af Stark Group, der er Nordens største leverandør af byggematerialer.

 

6/12 2019
  • LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    politik ›Folketinget har vedtaget en ny lov, der gør det lettere at bygge almene boliger i de store byer - trods høje grund- og byggeomkostninger
  • Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    politik ›Skatteministeren mener, at der skal være proportionalitet mellem forseelse og sanktion. ”Det kan opleves urimeligt og voldsomt, når en mindre overtrædelse kan medføre krav om efteropkrævning af hele registreringsafgiften på flere hundrede tusinde kroner”
  • Ny bydel i Nordhavn får egen folkeskole

    Ny bydel i Nordhavn får egen folkeskole

    byggeri ›I takt med at den kommende bydel på Levantkajen i Nordhavn tager sin form, skal der bygges en topmoderne folkeskole. Nogle af pengene til at etablere den nye folkeskole skal findes med budget 2027
  • En tur igennem byggelovens historie

    En tur igennem byggelovens historie

    byggeri ›Et stort bogværk samler hele byggelovens historie: Fra affaldsproblemer i middelalderen til brandsikring i 1700-tallet og til nyere tiders fokus på energiforbrug i bygninger og byer
  • Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-2)

    Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-2)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Enhedslisten vil have alle byggepladser registreret

    Enhedslisten vil have alle byggepladser registreret

    politik ›Beskæftigelsesministeren afviser dog forslaget med henvisning til, at der allerede er krav om registrering af byggepladser af en vis størrelse
  • Salling vælger Bravida til at stå for sikkerheden i hele landet

    Salling vælger Bravida til at stå for sikkerheden i hele landet

    byggeri ›Teknikentreprenøren Bravida har landet en landsdækkende aftale med Salling og skal servicere brand- og sprinkleranlæggene i alle Sallings danske butikker, der dækker Bilka, Netto, Føtex og BR
  • Guldborgsund vil opføre boliger med havneudsigt

    Guldborgsund vil opføre boliger med havneudsigt

    byggeri ›Udviklingen af havnen i Nykøbing Falster er godt i gang. Nu har Økonomi- & Erhvervsudvalget i Guldborgsund Kommune principgodkendt en tidsplan for, hvad der skal ske de kommende 10 år