Boligminister: København skal bygge flere billige boliger
- Et for dyrt, lille og lukket boligmarked i København hæmmer væksten i hele landet, lyder det fra boligminister Ole Birk Olesen , der ønsker flere billige boliger, men der er en række forhindringer afslørede konference
Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen havde i går inviteret til konference med deltagelse af blandt andet forskere, private developere, bygherrer, arkitekter, boligøkonomer, politikere, embedsmænd og en række andre med interesse for emnet.
Udgangspunktet var en analyse fra Copenhagen Economics og Kuben Management, som peger på, at der er behov for 73.000 nye boliger i hovedstadsområdet inden 2025, hvis prisudviklingen skal holdes på samme niveau som i resten af landet.
- Et for dyrt, lille og lukket boligmarked i og omkring København vil ikke bare hæmme væksten i hovedstaden, men i hele landet. Den aktuelle udfordring med for få og for dyre boliger skal især løses ved, at kommunens lokalplaner giver mulighed for, at der kan bygges langt flere boliger i et bredt og relevant udvalg. Til ældre og unge, til højt- og lavtlønnede, til børnefamilier og enlige og så videre, siger Ole Birk Olesen.
Overborgmester enig i en by for alle
Overborgmester Frank Jensen er enig i at der er behov for mange tusinde nye boliger årligt i København, hvis der fortsat skal være adgang til det københavnske boligmarked for mennesker uden den helt store tegnebog.
- Jeg er glad for, at ministeren oprigtig interesserer sig i udviklingen i hovedstadsområdet og er helt enig i præmissen om, at der skal bygges rigtig mange boliger i København, hvis vi skal sikre, at der er plads i byen til de mange mennesker, der gerne vil bo og arbejde i København. Mit mål er, at hver fjerde af de mange tusinde nye boliger skal være almene – og altså give retfærdig adgang for almindelige indkomster.
Muligheder og forhindringer
Og for at opnå det er der flere håndtag, der kan trækkes i, lød det indledningsvist fra Copenhagen Economics og Kuben Management. Dels en fremskyndelse af byggeri på de områder, Københavns Kommune allerede har udlagt til byggeri ad åre(perspektivområder), tættere byggeri, hvor man udnytter den begrænsede plads bedre ved for eksempel at bygge i højden, samt en bedre udnyttelse af den eksisterende boligmasse.
Men der er også en række forhindringer, viste de to efterfølgende paneldebatter. Developpere bag Carlsbergbyen og det gamle grønttorv i Valby, pegede blandet andet på kommunens krav om parkeringspladser i forbindelse med projekter, der fordyrede byggeriet og som ikke blev brugt, fordi beboerne ikke har det antal biler.
Politikerne i København skældte ud over regeringens anlægsloft, som forhindrer dem i at bygge de veje og institutioner, der skal til, hvis udnyttelsen af perspektivområderne skal fremskyndes.
Og arkitekt så store muligheder i at udnytte bygningsmasse bedre, f.eks. omdanne erhverv til bolig og anvende uudnyttede tagarealer, menhvis bygningen ikke ligefrem er fredet bliver de bremset af en rigid byggelovgivning, der i sine krav er skabt til nybyggeri.
Frederikerg for ældre med stor friværdi
Og bliver forhåndringerne ikke løst, det ikke løst, kan både minister og overborgmester måske kigge langt efter deres billigere boliger, hvor det i værste fald kan gå som på Frederiksberg, hvor priserne er eksploderet og hvor vicedirektør i Frederiksberg Kommune Invar Sejr Hansen, sagde:
- De senere år er det begyndt at gå lidt den gale vej. Befolkningsvæksten er stoppet og det går baglæns. For det er folk oppe i årene uden hjemmeboende børn, der har en stor friværdi, der flytter ind. Mens børnefamilierne omvendt ikke længere har råd.