Brandsikkerheden fejler i mange etageejendomme
Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut - DBI har det seneste år gennemgået brandsikkerheden i hundredvis af etageejendomme. Instituttet anslår på baggrund af undersøgelserne, at der er sikkerhedsmæssige fejl i hver tredje bygning
Siden tagbranden i Vanløse den 25.marts 2022 har hundredvis af boligselskaber, ejer- og andelsforeninger henvendt sig til DBI for at få foretaget en gennemgang af brandsikkerheden i deres etageejendom, og resultatet er ifølge instituttet nedslående. DBI anslår nemlig, at der er fejl i brandsikkerheden i hver tredje af de bygninger, instituttet har foretaget brandtjek af det seneste år. Og det har især været boligforeninger i Københavnsområdet, der har reageret efter Vanløse-branden, fortæller DBI. Instituttet har dog også tjekket en del byggeri i den øvrige del af landet, og her er tendensen den samme.
Pas på huller og hulrum
De alvorlige fejl er blandt andet manglende sektionsadskillende vægge, som man typisk finder i de bygninger, hvor der har været foretaget en tagrenovering, som Vanløse-ejendommen også havde fået i 2003. Her er problemet, at man ikke har ført væggene op under taget, og at der derfor opstår et hulrum, hvor varme røggasser kan sprede sig.
Nogle af de mindre fejl, som DBI finder ved deres brandtjek, er blandt andet manglende brandtætninger ved gennemføringer omkring kabler og ventilationsrør i væggene i tagrummet. Der kan både være tale om brandtætninger, der helt mangler, eller huller omkring gennemføringer, som ikke er lukket korrekt.
Brandtjek i Humlebæk
Det er ikke kun i tagetagen, det kan halte med brandsikkerheden i boligforeningerne. Da en boligforening i Humlebæk sidste forår fik foretaget et brandtjek af DBI, fik foreningen sig en
ubehagelig overraskelse. I de brandmæssige adskillelser mellem lejlighederne og mellem etagerne var kabler og rørgennemføringer nemlig ikke lukket af. Dermed var der risiko for, at en potentiel brand ville sprede sig i bygningen til andre lejligheder eller flugtveje.
- Byggeriet er ikke nyt, men når der over tid bliver renoveret, udskiftet rør eller f.eks. lagt internetkabler ind, ser vi desværre ofte, at gennemføringerne ikke bliver lukket. Mange steder lever de ikke op til kravet om, at en gennemføring ikke må nedsætte konstruktionens brandtekniske modstandsevne, siger Brian Mailund, der er funktionsleder i Brandteknisk Driftsrådgivning i DBI.
Godt med et ekstra tjek
Efter brandtjekket fik de i alt 200 boliger besøg af håndværkere, der lukkede de mange gennemføringer. For at sikre, at problemet nu var løst, bad boligforeningen igen DBI komme på besøg.
Men det blev til endnu en ubehagelig overraskelse for boligforeningen. Materialet, der var anvendt til at lukke gennemføringerne, var nemlig ikke klassificeret til den anvendelse.
- Der var anvendt en 1-komponents PU-skum, som ikke er dokumenteret til installationsgennemføringer i 150 mm beton, fortæller Brian Mailund.
Dermed stod boligforeningen i den situation, at arbejdet faktisk skulle gøres om, hvis den ville leve op til de præaccepterede løsninger. Samtidig skulle den skum, der var fyldt i, pilles ud igen, hvilket ville være både dyrt og besværligt.
Slap for at fjerne skum i 200 lejligheder
Da DBI også har fokus på, hvordan man producerer brandteknisk dokumentation med reglerne i BR18, var der en løsning for boligforeningen, der måske var nemmere. En af mulighederne er nemlig at foretage en brandtest for at se, om man lever op til funktionskravet, selvom man ikke lever op til de præaccepterede løsninger.
- Efter en samtale med vores brandrådgivere og ingeniører fra brandtestafdelingen foreslog vi derfor boligforeningen at få foretaget en test af skummen i 150 mm beton, siger Brian Mailund, der dog forklarer, at det også var lidt et sats – for hvis produktet fejlede testen, ville der gå tid og penge, mens problemet samtidig ville bestå. Heldigvis viste det sig at være en rigtigt god idé. Allerede tre uger senere testede DBI nemlig skummen og resultatet var positivt, og under de givne forudsætninger levede produktet op til 60 min. beskyttelse.
Dermed var der fremskaffet tilfredsstillende dokumentation – og sågar langt hurtigere, end hvis skummen var blevet fjernet og erstattet i de 200 lejligheder.
Foreninger kan også selv gøre noget
Boligforeninger kan også selv gøre en indsats for at øge brandsikkerheden i deres ejendomme. Social- og Boligstyrelsen har derfor udarbejdet nyt kampagnemateriale, der skal vejlede bygningsejere og bestyrelser i boligforeninger om, hvilke forhold de især skal være opmærksomme på, når de tjekker brandsikkerheden.
Kampagnen ’Brug øverste etage’ byder blandt andet på DBI’s vejledning om de hyppigst forekommende fejl i udførelsen af tagrenoveringer og instrukser i, hvordan man gennemgår tagrum og tagkonstruktioner for at sikre mod brandspredning. Herudover anbefales det, at tagrummet indgår i ejendommens drifts- og vedligeholdelsesplan, så man sikrer systematisk tjek af brandsikkerheden.
På Netværksdagen for Byens Boligforeninger d. 11. maj i Hvidovre kan du høre mere om disse råd og få tips til, hvordan din boligforening bedst sikrer jeres ejendom mod brand. Her vil DBI’s brandtekniske direktør, Ib Bertelsen, nemlig kl. 10.00 holde foredrag om netop brandsikring af etageejendomme.
-tmk
