Broforbindelser skaber gode yngleforhold for truede arter
Sprogø skal udvides med kunstig ø, faunapassager og ny sø til gavn for blandt andre splitternen og edderfuglen
Af Dan Bjerring
Gennem årene har faste broforbindelser gang på gang mødt stor modstand fra naturkredse, der anklagede broforbindelserne for at skade dyrelivet.
Sandheden har vist sig at være en anden, og i dag må det vel erkendes, at broforbindelser ligefrem gavner dyrelivet. Det gælder eksempelvis både Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen.
Nu skal der tilmed anlægges endnu en ø i forbindelse med Storebæltsforbindelsen.
Bæltets midtpunkt
Sprogø er ikke bare midtpunkt. Øen er også et vigtigt leve- og ynglested for flere af Danmarks truede dyrearter.
For at give dem endnu bedre levevilkår går Sund & Bælt nu i gang med at etablere en helt ny ø på tippen af Sprogø, der sammen med tre nye faunapassager vil skabe endnu bedre ynglebetingelser for en række fuglearter som hættemågen, den truede edderfugl og splitternen.
Splitternen i tilbagegang
Netop splitternen har været i kraftig stigning på Sprogø siden slutningen af 00’erne, men de seneste fugleoptællinger viser en tilbagegang, som i høj grad skyldes en fugleinfluenza i 2022.
Ifølge projektleder i Sund & Bælt, Ditte Hjort, understreger det vigtigheden af de nye initiativer på Sprogø:
- Splitternen er skrøbelig i forhold til hændelser, vi ikke kan kontrollere. Derfor håber vi selvfølgelig med den nye ø at skabe endnu bedre ynglebetingelser, så bestanden kan forblive stabil eller endnu bedre stige, så den bliver mindre sårbar, siger Ditte Hjort.
Naturens Døgn inspirerer
Idéen udspringer af arrangementet Naturens Døgn i 2023, hvor flere end 30 natureksperter var samlet for at komme på løsninger, der kan styrke biodiversiteten omkring Storebælt.
En af deltagerne var Knud Flensted, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening, og han er positiv overfor de nye initiativer.
- Sprogø er et vigtigt område for en lang række fuglearter. Så alle gode tiltag i form af hensyn til fuglene er vigtige, når vi ser, hvordan mange fuglebestande generelt går tilbage i Danmark. Vi ved, at splitternen yngler steder, hvor den kan føle sig sikker.
- En ø kan derfor være en god måde at give fuglene en fornemmelse af sikkerhed, fordi de bedre kan overskue området, siger Knud Flensted.
Faunapassager til edderfuglen
Sund & Bælts løbende fugleoptællinger viser en stor stigning i bestanden af flere fuglearter som blandt andre tejsten, silde- og hættemågen.
Men også antallet af ynglende edderfugle er fordoblet de seneste 15 år, og netop edderfuglen er én af de arter, der er meget truet på globalt plan.
Som led i den aktive naturpleje på Sprogø vil Sund & Bælt derfor også etablere tre nye faunapassager, der skal fungere som en sikker vej for edderfuglenes unger, når de skal den svære vej over Sprogøs kystsikring.
Udgravning af sø
Anlægsarbejdet der, foruden den nye ø og faunapassagerne, også involverer udgravningen af en sø, der skal tiltrække den sjældne, grønbrogede tudse, forventes færdigt i udgangen af oktober.
Fakta:
• De nye tiltag er de første i rækken af kommende naturprojekter på Sprogø, Sund & Bælt har afsat 10 millioner kroner til.
• Splitternen overvintrer i Vestafrika og vender tilbage til Norden om foråret for at yngle. Den foretrækker ubeboede øer og søger beskyttelse hos hættemågen. På Sprogø steg bestanden fra tre fugle i 2008 til over 1000 i 2018, men er faldet de seneste år på grund af en fugleinfluenza i 2022.
• Bestanden af edderfugle på Sprogø er fordoblet de seneste 15 år, og i 2024 er der registreret lige under 300 ynglende fugle, hvilket gør Sprogø til et af de steder i landet med en stor koncentration.
• Sund & Bælt arbejder løbende på at styrke naturen omkring infrastrukturanlæggene. På Sprogø har man lige siden broen stod færdigt udført naturplejende tiltag, og i dag er øen hjemsted for over 30 fuglearter, den sjældne grønbrogede tudse samt mange planter og urter.
