Bygge-anlægssektoren er regeringens økonomiske prügelknabe
Finansminister Nicolai Wammen kalder det ’rettidig omhu at stramme op – særligt i bygge- og anlægssektoren, hvor aktivitetsniveauet er højt’.
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Det er ikke uden grund, hvis nogle i bygge-anlægsbranchen synes, at de før har oplevet, at politikerne på Christiansborg misbruger bygge- anlægsbranchen som konjunkturregulator i form af en ’stop-and-go’ politik, der alene rammer kommunale investeringer.
For det er endnu en gang det, der sker i forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi for 2023.
Kommunernes Landsforening og regeringen har aftalt et anlægsniveau på 18,5 milliarder kroner næste år, og det er væsentligt lavere end i år. Af dette beløb er den ene milliard reserveret i form af tilskud til grønne investeringer.
Ekstraordinær situation
Af aftalen fremgår det, at ’det aftalte niveau skal ses i lyset af den ekstraordinære situation, hvor inflationen er den højeste i over 35 år, og hvor der er behov for at frigive kapacitet til den grønne omstilling’.
Siden kommunalreformen trådte i kraft i 2007 har anlægsniveauet kun én gang været lavere:
- Det aftalte niveau er afstemt med den økonomiske situation og bidrager til at frigøre kapacitet i bygge- og anlægssektoren, så udrulningen af fjernvarme understøttes, fremgår det af aftalen.
Frivillige energirenoveringer
Der fokuseres i aftalen på energirenoveringer af den kommunale bygningsmasse, men uden at der følger penge med.
Det bemærkes, at en analyse viser et stort potentiale for energirenoveringer i den kommunale bygningsmasse, og at kommunerne bør leve op til samme årlige energirenoveringsrate på tre procent, der gælder for statslige bygninger.
Det vil dog være op til den enkelte kommune at beslutte, hvordan der arbejdes med målsætningen lokalt, og det er frivilligt for den enkelte kommune at nå målet.
Planlagte byggerier kan ikke gennemføres
Formanden for KL, Kalundborgs borgmester Martin Damm erkender, at de stigende priser på byggeområdet har givet kommunerne store udfordringer:
- Dels er priserne steget, dels bliver det beløb, vi har til rådighed, mindre. Derfor bliver der færre midler, og lokalt er man nødt til at se sine projekter igennem og vurdere, hvad der er mest nødvendigt at gennemføre, og hvad der kan vente. Derfor vil man også komme til at se planlagte byggerier af daginstitutioner og renoveringer af blandt andet skoler og veje, som ikke kan gennemføres. Det er en bevægelse, der allerede er i gang, siger Martin Damm.
