Byggeboom skaber længere ventetider og højere priser
Lange sagsbehandlingstider for byggesager skyldes, at antallet af byggesager steget voldsomt de seneste år. Der blev i 2019 oprettet 27.000 byggesager – i 2020 var tallet 51.000
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Debatten om de høje udgifter til rådgivere ved selv mindre ombygninger har fået SF til at stille forslag til folketingsbeslutning om ’at afskaffe dyrt, privat certificeringsbureaukrati for mindre byggerier’:
- Folketinget pålægger regeringen hurtigst muligt og senest den 1. juli 2021 at fremsætte de nødvendige forslag m.v., herunder at revidere bygningsreglementet (BR18) og den dertilhørende certificeringsordning, så mindre byggerier IKKE omfattes af samme tunge og bureaukratiske krav som større byggerier. I stedet bør de mindre byggerier igen blive sagsbehandlet i kommunerne, der kan foretage en vurdering af de sikkerhedsmæssige forhold i forbindelse med bygge- sagsbehandlingen. Derudover skal byggerier i brandklasse 2 igen kunne sagsbehandles af kommunerne, hedder det i forslaget.
Ordningen har ikke fungeret optimalt
Men ved første behandlingen i Folketingssalen blev forslaget afvist af indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek, der erklærede sig ’helt enig i’, at dele af ordningen ikke har fungeret optimalt.
Regeringen har derfor også igangsat en række ændringer af ordningen, som træder i kraft den 1. juli i år, og derfor er mionisteren ikke enig i den løsning, som der peges på i beslutningsforslaget:
- Den er hverken hensigtsmæssig eller tidsmæssigt muligt, og beslutningsforslaget vil, hvis det bliver vedtaget, medføre nye problemer og flaskehalse for byggeriet. Beslutningsforslaget vil medføre, at byggeriets parter igen skal omstille sig til nye måder at gøre tingene på, og det kan blive en kilde til mere forvirring og uro, sagde Kaare Dybvad Bek.
Nyt tager tid
Han noterede samtidig, at certificeringsordningen først blev obligatorisk at anvende 1. januar 2020, og at ordningen altså stadig er relativt ny:
- Ligesom med alt andet nyt tager det tid at tilpasse sig de mange komplekse sagsgange i en byggesag, så ordningen kan fungere efter hensigten. I den tid, hvor den har virket, er reglerne løbende blevet justeret med henblik på at finde et passende dokumentations- og kontrolniveau, der forener hensynet til sikkerhed med hensynet til fleksibilitet og administration, og der er yderligere justeringer på vej. Netop nu er størstedelen af reglerne i høring, og det er min forventning, at størstedelen af de problemstillinger, der fremhæves vedrørende ordningen, kan løses inden for rammerne af de ændrede regler, sagde indenrigs- og boligministeren.
Næsten fordobling
Han fastslog desuden, at coronakrisen ikke har påvirket aktiviteten i bygge- og anlægssektoren:
- Den er tværtimod steget, og der er ikke udsigt til, at fremgangen stopper lige foreløbig, mener ministeren.
Derfor er antallet af byggesager steget voldsomt de seneste år. Mens der i 2019 blev oprettet 27.000 byggesager, blev der i 2020 oprettet hele 51.000 byggesager:
- Det er jo altså næsten en fordobling. Tendensen vidner om et byggeboom, der selvsagt er medvirkende til at skabe længere ventetider og højere priser for både byggevarer, håndværkere og rådgivere. Når byggeriet buldrer derudaf som nu, presser det samtidig de administrative systemer i kommunerne, sagde han.
Farligere end man tror
Kaare Dybvad gjorde også opmærksom på, at der er byggeri, der kan virke simpelt og ufarligt, men som ikke nødvendigvis er det:
- En mindre ombygning af et etageboligbyggeri, hvor man for eksempel gerne vil have fjernet en væg, er i mange tilfælde helt uproblematisk, men hvis væggen er bærende, er det vigtigt, at der tages højde for det, da det kan påvirke hele bygningens konstruktion. I det tilfælde er det også vigtigt, at der for eksempel er styr på, om over- eller underboen har fjernet en væg. Hvis de bærende konstruktioner i etageboligbyggeriet svigter, kan det have ganske alvorlige konsekvenser. Derfor er der i disse tilfælde behov for at få en certificeret statiker ind over projektet til at vurdere, om sikkerheden er i orden, sagde ministeren videre.
Mangler kompetencer
Han sluttede med at pege på, at den kommunale, tekniske byggesagsbehandling på brand- og konstruktionsområdet er blevet afskaffet.
Derfor har mange af landets kommuner ikke længere de nødvendige kompetencer til at løfte den opgave:
- Det vil derfor hverken være hensigtsmæssigt eller muligt at tilbageføre den tekniske byggesagsbehandling til kommunerne med så kort et aftræk, som forslagsstillerne ønsker. Jeg mener derfor, at en sådan løsning med stor sandsynlighed vil indebære nye problemer og endnu længere ventetider, sluttede indenrigs- og boligministeren og meddelte, at regeringen ikke kan støtte beslutningsforslaget.
I virkelighedens verden
Men der er åbenbart behov for ændringer. Det viser en sag, hvor en borger har rettet henvendelse til Folketingets Boligudvalg.
Den pågældende fortæller, at i hans egen byggesag løber udgifterne til ’den behørige dokumentation’ for at nedrive dele af en væg mellem to lejligheder sig til godt 80.000 kroner. Det betyder i den pågældendes sag, at rådgivningsomkostningerne overstiger prisen på selve nedrivningen.
- Det er opsigtsvækkende, at selv mindre byggeprojekter fordrer, at borgerne skal betale store beløb for at forstå Bygningsreglementets ordlyd - endsige udforme en byggeansøgning, der lever op til byggereglementets rigide standarder og dokumentationskrav, skriver borgeren.
