Byggefaglig vej til energitilskud Staten yder tilskud til energiforbedringer for at mindske udledning af CO2 på landsplan. Blandt energiforbedringerne der ydes tilskud til er isolering, rørskåle, LED-pærer, varmepumper mv.

Byggefaglig vej til energitilskud

Samarbejde mellem Bauhaus og EnergiMidt vil udbrede kendskabet til tilskudsordninger i forbindelse med energirenoveringer og dermed gøre det nemmere for boligejere at få tilskud til energirenovering

Danmark vil gerne booste energirenoveringer og mindske den samlede udledning af CO2, og derfor kan private og professionelle modtage tilskud fra landets energiselskaber, hvis de energirenoverer.

Tilskuddet til private gælder alt fra rørskåle og varmepumper til LED-pærer og loftisolering, men kræver, at energiselskabet har modtaget ansøgningen, inden arbejdet med renoveringen påbegyndes. Mange hører først om tilskudsordningen, når arbejdet er påbegyndt og får derfor ikke ansøgt i tide.

Med et nyt samarbejde mellem EnergiMidt og Bauhaus vil parterne være med til at udbrede kendskabet til energitilskud og samtidig gøre det muligt at ansøge direkte i varehuset, når byggematerialerne købes. Det forventes samtidig, at en mere enkel proces vil øge boligejernes motivation for at energirenovere.

Giver mod til mere
- Samarbejdet med Bauhaus er en klar gevinst for forbrugerne, da vi hjælper dem med at få søgt energitilskud i tide. Alt ordnes i butikken, og tilskuddet modregnes prisen på byggematerialerne og bliver derfor udbetalt til forbrugeren som en rabat, fortæller Anne Bay, som er tilskudsansvarlig hos EnergiMidt.

- For mange forbrugere kan tilskuddet være det sidste argument for at gennemføre en energirenovering, men det kræver, at de hører om tilskudsordningen, og det forsøger vi at ændre på med denne model, tilføjer hun.

Med samarbejdet vil EnergiMidt og Bauhaus gerne vise danskerne, hvor nemt det kan være at få tilskud til at energirenovere og dermed inspirere til yderligere energirenoveringer.

Bestilingshjælp i byggemarkedet
I Bauhaus-varehusene er opstillet computere med et brugervenligt system, hvor kunden blot skal indtaste sin adresse og den planlagte type energirenovering. Det kræver ingen forarbejde hjemmefra, og systemet udregner selv størrelsen på tilskuddet, og med et tryk på en knap sendes ansøgningen direkte til EnergiMidt.

- Vi håber, at det kan inspirere danskerne til yderligere energirenoveringer, når de ser, hvor mange forskellige renoveringer, man kan modtage tilskud til, og hvor nemt det er at ansøge på den her måde. Det kommer jo os alle til gode, når vi hver især udleder mindre CO2, fortæller Jes Lindholm Jensen fra Bauhaus. 

Med samarbejdet håber parterne, at de har banet et stykke af vejen, så vi i fremtiden vil se endnu flere energirenoveringer. 

-cmn


Bauhaus og EnergiMidt har indgået et nyt samarbejde om at udbrede kendskabet til energitilskud. Det sker gennem en ny ordning, hvor forbrugere informeres om muligheden for tilskud, når de køber materialerne i Bauhaus.

10/5 2016
  • Kan kontorbygninger fange CO2?

    Kan kontorbygninger fange CO2?

    byggeri ›En del af fremtidens CO2-fangst kan gemme sig i en teknologi, som allerede er installeret i bygningerne. Det er afsættet for et nyt demonstrationsprojekt i Aarhus, hvor verdens første kontor-anlæg for CO2-fangst sættes i drift
  • Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Renovering uden store armbevægelser vinder Renoverprisen 2026

    Renovering uden store armbevægelser vinder Renoverprisen 2026

    byggeri ›Renoveringen af den almene boligbebyggelse Højstrupparken i Odense løber med Renoverprisen, mens Specialprisen går til Helnæs Mølle – en transformation fra funktionstømt mølle til levende samlingspunkt
  • Kolding vil etablere nyt kvarter og promenade ved åen

    Kolding vil etablere nyt kvarter og promenade ved åen

    byggeri ›Riberdyb og Holmsminde i Kolding skal de kommende år forvandles til et aktivt, levende og grønt kvarter ved åen med etageboliger og eventuelt cafeer og erhverv. I første omgang udbydes Riberdyb samt en del af Holmsminde til salg
  • Plejeboliger i Galten skal afspejle det liv, beboerne kommer fra

    Plejeboliger i Galten skal afspejle det liv, beboerne kommer fra

    byggeri ›Vinderen af udbuddet af 60 plejeboliger og et fællesskabshus for hele lokalområdet er nu fundet. Byggeriet er på godt 7300 kvadratmeter og etableres i hjertet af Galten
  • Tossede barrierer for solceller fjernes

    Tossede barrierer for solceller fjernes

    politik ›Folketinget har vedtaget en ny lovgivning, der fjerner væsentlige forhindringer for kommuner og regioner, der vil etablere solceller på offentlige bygninger.
  • Lov om udenlandsk arbejdskraft med ført 3F-hånd

    Lov om udenlandsk arbejdskraft med ført 3F-hånd

    politik ›Folketinget vedtog fredag den overenskomstbaserede beløbsordning for udenlandsk arbejdskraft, også kaldet ”certificeringsordningen”. Krifa advarer om, at ordningen træder demokratiske rettigheder under fode
  • København vil blæse EU-klimamål af banen

    København vil blæse EU-klimamål af banen

    byggeri ›Københavns Kommune vil inden for de næste år hæve energimærkningen på knap hver tredje af kommunens bygninger. Derudover skal CO2-aftrykket fra kommunens indkøb af byggematerialer sænkes