Byggeriet indtager vigtig plads i den cirkulære økonomi
Miljøminister Lea Wermelin præsenterede mandag regeringens handlingsplan for cirkulær økonomi ’National plan for forebyggelse og håndtering af affald 2020-2032’
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Ifølge miljøministeren forbruger vi flere naturressourcer, end kloden kan holde til:
- Det ville kræve cirka fire jordkloder, hvis alle skulle leve, som vi gør i Danmark. Det danske forbrug er cirka dobbelt så stort som det globale gennemsnit. Danmarks forbrug krævede i 2018 indvinding af godt 23 tons naturressourcer pr. person, mens det tilsvarende EU-gennemsnit var cirka 15 tons, oplyser Lea Wermelin blandt andet.
Hun peger videre på, at danskerne årligt producerer cirka 800 kg husholdningslignende affald pr. indbygger, og at ’det giver Danmark en kedelig topplacering i Europa’.
Derfor er det ifølge miljøministeren ’en bunden opgave’ at lægge ‘brug og smid væk-kulturen’ bag os, reducere mængderne af affald og bruge vores naturressourcer klogere, smartere og mere ansvarligt, og der kommer ikke mindst byggeriet ind i billedet.
Byggeaktiviteten steget markant
I kapitlet om bæredygtigt byggeri slås det fast, at byggeaktiviteten er steget markant i takt med den økonomiske velstand og er en af de væsentligste bidragydere til miljø- og klimabelastning på grund af et stigende forbrug af energi, vand og naturressourcer:
- Opførelse og drift af bygninger medfører et stort forbrug af materialer, energi og vand henover byggeriets faser. Samtidig har nedrivning af bygninger et stort potentiale til at frigive materialer til genbrug og genanvendelse, så de kan indgå i kredsløbet på ny højere oppe i affaldshierarkiet. Det miljømæssige aspekt af en omstilling til mere cirkulær økonomi i byggeriet handler især om at undgå problematiske stoffer, der kan skade mennesker og natur samt at optimere udnyttelsen af naturressourcer, lyder budskabet i handlingsplanen.
Fokus på lang levetid
Det kan ske ved blandt andet at bygge med fokus på lang levetid, sikre løbende vedligehold samt at gøre brug af genanvendte og biobaserede materialer i byggeriet - såfremt de er sikre, energieffektive og uden sundhedsmæssige risici.
Herudover er et lavt energiforbrug, et godt indeklima og lave totalomkostninger også vigtige faktorer for cirkulær økonomi i bygge- og anlægssektoren:
- For at sikre og skabe en bæredygtig bygningsmasse skal man inddrage alle faser af byggeriets livscyklus. Fra materialevalg til anvendelse og drift, vedligeholdelse, renovering og nedrivning, lyder det videre.
I planen beskrives også de forskellige miljøkonsekvenser ved at bygge med eksempelvis
træ eller beton, og hvilke valg, der kan træffes, for at gøre materialeforbruget i byggeri og anlæg mere cirkulært.
Totaløkonomisk tilgang
Der sættes i afsnittet om ’Bygningsdesign og opførelse’ fokus på de væsentlige miljø- og klimabelastninger ved opførelse og drift af bygninger, og hvordan en livscyklus og totaløkonomisk tilgang kan sikre mere bæredygtigt og energieffektivt byggeri gennem alle bygningens ’livsfaser’.
Det understregs, at affald fra byggeri og anlæg udgør den største affaldsstrøm i Danmark, og hvad der kan gøres for at sikre en bedre håndtering, så færre problematiske stoffer spredes til miljøet, og flere byggeaffaldsmaterialer kan indgå i nye højværdiformål.
Flytter 12 millioner tons jord
Det fremgår ligeledes, at der flyttes i omegnen af 12 millioner tons jord årligt eller cirka samme mængde, som der produceres af andet affald i Danmark om året:
- Med transporten af de mange tons jord følger især en væsentlig klimabelastning. Der skal ses på, hvordan jordhåndtering fremover kan organiseres, så virksomheder frit kan vælge, hvor de afleverer jord til behandling, forklares det.
19 initiativer
Målsætningen om at reducere miljøbelastningen fra byggeri og nedrivning understøttes gennem følgende initiativer:
- Fremme af klimavenlige byggematerialer
- Udvikling af mere retvisende miljødata for materialer
- Livcyklusberegninger og reduceret brug af virgine råstoffer til anlæg af veje
- Videncenter for Cirkulær Økonomi i Byggeriet
- Regulering med afsæt i den frivillige bæredygtighedsklasse i Bygningsreglementet
- Indfasning af grænseværdi for klimaaftryk fra bygninger
- Videreudvikling af LCA og LCC til designværktøjer
- Den almene boligsektor som frontløber for digitalisering af hele bygningens livscyklus
- Pulje til bæredygtigt byggeri
- Helhedsvurderinger ved renoveringer
- Digital understøttelse af energirenoveringsindsatsen
- Krav om standardiserede nedrivningsplaner og kompetencekrav til selektiv nedrivning af byggerier - Krav eller retningslinjer for selektiv nedrivning
- Sikkert og sundt genbrug i byggeriet
- Fastsættelse af nationale grænseværdier for problematiske stoffer i beton og tegl
- Krav om sortering af asfalt, samt opdateret asfaltcirkulære
- Entydige regler og bedre sporbarhed for byggeaffald
- Mindre spild af materialer på byggepladsen
- Øget sporbarhed på håndteringen af affald fra vindmøllevinger
- Ny regulering af jord som er affald