Byggeriet indtog for alvor de sociale medier i 2016Virksomheder inden for bygge og anlæg har i 2016 haft den største stigning i andel, der bruger sociale medier(foto:Danmarks Statistik)

Byggeriet indtog for alvor de sociale medier i 2016

Mere end hver anden virksomhed indenfor byggeriet bruger de sociale medier som Facebook og LinkedIn, og det er den branche, hvor stigningen har været størst i 2016, viser nye tal fra Danmarks Statistik

Andelen af virksomheder, der aktivt bruger de sociale medier som Facebook og LinkedIn er igen steget markant i 2016. Og især virksomheder indenfor bygge og anlæg, der er den branche, hvor stigningen har været størst i 2016.

Her steg andelen af brugere sidste år til 52 procent, hvor den kun var på 40 procent i 2015, viser den helt nye temapublikation ’IT-anvendelse i virksomheder 2016’ fra Danmarks Statistik som udkom i går.

Synlighed og markedsføring
Langt de flest virksomheder indenfor byggeriet bruger kun et socialt medie, hvor undersøgelsen i 2015 viste, at formålet for 8 ud af ti virksomheder er PR og markedsføring.

Dette års undersøgelse viser, at for hver anden virksomhed inden for bygge og anlæg handler det også at skabe et socialt netværk. Til gengæld bruger kun 8 procent de sociale medier til deling af multimedia. Det er langt mindre end i alle andre brancher.

94 procent har egne hjemmesider
Hvad angår egne hjemmesider er det 94 procent af virksomheder inden for bygge og anlæg, der har egen hjemmeside, der især bruges til information om service, produktkataloger, prislister, jobopslag og selvfølgelig at henvise til virksomhedens profil på de sociale medier.

-Jhn

Læs publikationen ’IT-anvendelse i virksomheder 2016’ her:http://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20741&sid=itvirk2016

17/1 2017